1. Leveringstidspunkt
2. Undtagelser fra særregler om leveringstidspunkt
3. Leveringsrisiko
4. Hele ydelsen er forsinket
5. Dele af ydelsen er forsinket
6. Ansvarsbegrænsninger
Den normale leveringstid skal oplyses på hjemmesiden.
Når man bestiller en vare til senere levering, vil man som regel samtidig aftale en leveringsdato.
Har forbrugeren betalt varerne med et betalingskort, skal den erhvervsdrivende sende en specificeret faktura til forbrugeren. Fakturaen skal sendes senest på det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende sender betalingsanmodningen til kortudstederen. Denne faktura skal blandt andet indeholde oplysning om datoen for afsendelse eller levering af de bestilte ydelser. Det følger af retningslinierne vedrørende fjernsalg m.v. i betalingssystemer med betalingskort.
Hvis der ikke er aftalt et leveringstidspunkt, skal varen/ydelsen leveres senest 30 dage efter forbrugerens bestilling eller tilbud.
Hvis levering ikke er sket inden for ovennævnte frist, vil der indtræde forsinkelse.
Ifølge købelovens § 12 er der en række aftaler, der er undtaget fra reglen om, hvornår der skal ske levering, hvis der ikke er aftalt et leveringstidspunkt.
Reglen gælder således ikke for aftaler om:
- køb af levnedsmidler og andre varer til husholdningens løbende forbrug, der skal leveres til forbrugeren på dennes bopæl eller arbejdsplads som led i organiseret og regelmæssig vareudbringning,
- indkvartering, transport, forplejning, hvis det fremgår af aftalen, hvilken dag eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres,
- rekreative fritidsaktiviteter, hvis det fremgår af aftalen, hvilken dag eller inden for hvilken bestemt periode den pågældende tjenesteydelse skal udføres,
- opførelse af bygning,
- andre rettigheder over fast ejendom med undtagelse af lejeaftaler og fjernsalgsaftaler vedrørende finansielle tjenesteydelser.
Forsikringsaftaler, der er omfattet af lov om forsikringsaftaler, er undtaget fra forbrugeraftaleloven.
Hvis der ikke er aftalt eller forudsat et leveringstidspunkt, har du herefter først pligt til at opfylde aftalen, når forbrugeren beder om det.
Medmindre andet er aftalt, er det den erhvervsdrivende, der bærer risikoen, hvis varen bliver beskadiget, stjålet eller lignende, før den er afleveret til forbrugeren. Det gælder, uanset om den erhvervsdrivende selv sørger for transporten eller overlader det til en fragtmand.
Risikoen for varen overgår først til forbrugeren i det øjeblik, han eller hun får varen leveret. Det gælder, uanset om varen er betalt eller ej.
Varen skal overgives til forbrugeren. Den må altså ikke blot sættes i en garage, afleveres til naboen e.l., medmindre det er aftalt. Sker der skader på varen, eller bliver den stjålet, før den bliver overgivet til forbrugeren, skal du levere en ny vare.
Forbrugerens bevarer sin eventuelle fortrydelsesret, hvis bortkomst eller skade skyldes hændelige forhold.
Hvis hele den ydelse, der skal leveres, forsinkes, kan forbrugeren hæve aftalen, uanset om forsinkelsen er væsentlig for forbrugeren.
Den erhvervsdrivende skal orientere forbrugeren om hæveadgangen.
Hvis aftalen hæves på grund af forsinket levering af hele ydelsen, er der fastsat en særlig tilbagebetalingsfrist. Det medfører, at den erhvervsdrivende skal tilbagebetale evt. modtagen betaling snarest og senest inden 30 dage efter modtagelse af meddelelse om, at aftalen ønskes hævet.
Hvis fristen på 30 dage overskrides forrentes forbrugerens tilbagebetalingskrav.
Undtagelser fra reglerne om forsinkelse
Der er visse aftaler, der er undtaget fra reglerne om forsinkelse med hele den aftalte ydelse.
Reglerne gælder således ikke for aftaler om:
- opførelse af bygning,
- andre rettigheder over fast ejendom med undtagelse af lejeaftaler og fjernsalgsaftaler vedrørende finansielle tjenesteydelser.
Disse aftaler er reguleret af købelovens bestemmelser om forsinkelse, se om købelovens regler.
Reglerne om forsinkelse med hele den aftalte ydelse gælder ikke for finansielle tjenesteydelser og forsikringsaftaler, der er omfattet af lov om forsikringsaftaler.
Købelovens principper finder i vidt omfang anvendelse på tjenesteydelser.
Hvis der alene sker forsinkelse med en del af en tjenesteydelse eller en vare, skal forbrugerens beføjelser således afgøres efter de almindelige regler i købeloven:
Forbrugeren må acceptere mindre forsinkelser. Hvis den erhvervsdrivende herefter ikke leverer inden udløbet af rimelig tid eller en ”rimelig frist”, der er fastsat af forbrugeren, kan købet hæves.
Hvad der er en ”rimelig frist” afhænger af omstændighederne, men den erhvervsdrivende vil som regel have ret til yderligere 14 dages leveringstid.
Hvis der indtræder forsinkelse, der er af væsentlig betydning for forbrugeren, og dette måtte være klart for den erhvervsdrivende, kan forbrugeren uden yderligere ventetid hæve købet. Der kan fx være tale om en situation, hvor forbrugeren ved købets indgåelse gjorde det klart for den erhvervsdrivende, at det var vigtigt, at forbrugeren kunne få varen til en bestemt dag.
Efter købeloven kan en sælger ikke pålægges erstatningsansvar for forsinkelse, hvis muligheden for at opfylde aftalen må anses for udelukket ved omstændigheder, der ikke er af sådan en beskaffenhed, at sælgeren ved købets afslutning burde have taget dem i betragtning. (Købelovens § 24)
Forbrugerombudsmanden finder, at det er i strid med god markedsføringsskik, hvis man anvender 'force majeure'-forbehold, der har til formål at fritage for ansvar herudover.
Det er i øvrigt Forbrugerombudsmandens opfattelse, at det er ulovligt og i strid med god markedsføringsskik, hvis der sker en begrænsning af det ansvar, der påhviler de erhvervsdrivende efter dansk rets almindelige regler. (Købelovens § 78 og § 80)