1. Netbetaling
2. Betalingskort- og kreditkort
3. Almindelig forudbetaling
4. Homebanking
5. Danske Banks Netbetaling
6. Nordeas e-betaling
7. Betaling efter levering
8. E-penge
9. Regler om tilbageførsel af penge (charge-back)
Betaling via internettet forudsætter en udtrykkelig aftale mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren. Det er den erhvervsdrivende, der skal kunne dokumentere aftalen.
Der kan opkræves betaling på flere måder ved e-handel. Nedenfor beskrives de mest anvendte.
Betaling med betalings- og kreditkort indebærer mindst risiko for forbrugerne.
Hvis den erhvervsdrivende tilbyder betaling med betalingskort uden brug af pinkode eller underskrift, er betalingen omfattet af Forbrugerombudsmandens retningslinier vedrørende fjernsalg m.v. i betalingssystemer med betalingskort.
Det betyder, at forbrugeren kan kræve, at betalingen bliver stoppet eller går tilbage, hvis:
- varen ikke bliver leveret
- den erhvervsdrivende opkræver mere end det aftalte beløb
- forbrugeren har brugt sin fortrydelsesret ved at nægte at modtage varen, eller
- der er hævet penge på forbrugerens konto, uden han har givet lov
Det er en forudsætning, at forbrugerens indsigelser ikke umiddelbart kan tilbagevises som urigtige.
Hvis ikke den erhvervsdrivende frivilligt tilbagefører en betaling, skal kortudstederen (normalt forbrugerens bank) gøre det.
Pengene må kun hæves på ny, hvis det kan bevises, at forbrugeren alligevel skylder pengene.
Ved brug af betalings-/kreditkort og andre elektroniske betalingsformer bør forbrugeren altid ved kvittering eller lignende kunne identificere den enkelte betaling ved hjælp af oplysninger om datoen for transaktionen, betalingsmodtageren og transaktionsbeløbet.
Den erhvervsdrivende bør ikke sende en betalingsanmodning til betalingsmiddeludstederen, før produktet/ydelsen er sendt til forbrugeren.
Betalings- og kreditkort er f.eks. Dankort, VISA-Dankort, Mastercard, Diners, Eurocard og American Express.
Betaling skal normalt ikke ske, før produktet/ydelsen er leveret.
Forudbetaling, hvor forbrugeren sender sælger pengene på forhånd, indebærer en risiko for forbrugeren, da der sker betaling uden sikkerhed for varens modtagelse. Mange bedrageriske forhold på internettet foregår ved hjælp af forudbetaling, hvor varen ikke sendes til forbrugeren som aftalt.
Standardvilkår om forudbetaling vil kunne blive anset for urimelige. Ved vurderingen af vilkåret vil følgende momenter blive tillagt vægt:
- Behovet: hvis den erhvervsdrivende kan dokumentere et reelt behov for forudbetaling
- Beløbets størrelse
- Tidsaspektet: hvor lang tid før levering skal beløbet forudbetales
- Sikkerhed: om der stilles sikkerhed for forudbetalingen
Hvis forbrugeren har betalt, inden produktet/ydelsen leveres, bør den erhvervsdrivende straks tilbageføre hele beløbet, hvis forbrugeren gør gældende, at varen ikke er kommet frem, eller hvis forbrugeren udnytter en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret.
Forudbetaling kan fx bestå i, at der sendes en check, at banken overfører penge til sælgerens konto, at der indbetales på en girokonto, eller at forbrugeren selv overfører pengene via sit homebanking-system.
Ved betaling via pc-bank med brug af kode, er der reelt set tale om almindelig forudbetaling.
Hvis der sker misbrug af et homebanking-system ved hjælp af den personlige kode, gælder de almindelige ansvarsregler i betalingsmiddelloven, hvorefter forbrugeren har en selvrisiko på 1.200 kr. og eventuelt kommer til at hæfte for større beløb, afhængig af hans omgang med koden.
Danske Banks Netbetaling, foregår det i samme lukkede system, som når forbrugeren i øvrigt bruger bankens homebanking.
Hvis forbrugeren har betalt, inden produktet/ydelsen leveres, bør den erhvervsdrivende straks tilbageføre hele beløbet, hvis forbrugeren gør gældende, at varen ikke er kommet frem, eller hvis forbrugeren udnytter en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret.
Får nogen fat på forbrugerens personlige kode til systemet, er der dog en selvrisiko på 1.200 kr. (efter de almindelige ansvarsregler i betalingsmiddelloven), og alt afhængig af forbrugerens omgang med koden risikerer forbrugeren at miste det fulde beløb på kontoen.
Nordeas e-betaling foregår det i samme lukkede system, som når forbrugeren i øvrigt bruger bankens homebanking.
Hvis forbrugeren har betalt, inden produktet/ydelsen leveres, bør den erhvervsdrivende straks tilbageføre hele beløbet, hvis forbrugeren gør gældende, at varen ikke er kommet frem, eller hvis forbrugeren udnytter en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret.
Nordeas e-betaling følger de samme regler, som gælder for betalings- eller kreditkort og er derfor lige så sikkert.
For forbrugeren kan det være en fordel at aftale, at han først skal betale, når han har fået varen i hånden. Så har han jo fået varen og kan se, om den er i orden, prøve den o.s.v.
For den erhvervsdrivende indebærer denne betalingsform en risiko for, at kunden ikke betaler, selvom varen er sendt.
Det vil som regel være noget dyrere at betale på denne måde end ved andre betalingsformer.
Betaling kan f.eks. ske pr. efterkrav eller på et girokort, der vedlægges varen.
E-penge kan som oftest købes, fx hos betalingssystemet PayPal, ved hjælp af andre betalingsmidler, fx Visa/Dankort. PayPals e-penge kan bruges til betaling hos forskellige forretninger på nettet.
Det kan være problematisk at anvende e-penge. En dom afsagt i Østre Landsret i december 2008 fastslår, at en forbruger ikke havde ret til at få pengene igen hos sin kortudsteder, når ydelsen, som var købt gennem PayPal ikke blev leveret. Forbrugeren havde fået, hvad han havde købt med betalingskortet, nemlig e-pengene hos PayPal. Hvad e-pengene siden var blevet brugt til (i dette tilfælde til køb af ydelser til spil) var kortudstederen uvedkommende. Retten mente med andre ord ikke, at kortudstederen skulle dække forbrugerens tab for manglende levering af den ydelse, som var købt med e-pengene.
Dommen fastsætter, at Forbrugerombudsmandens retningslinjer om fjernsalg mv. i betalingssystemer med betalingskort ikke finder anvendelse på tilbageførsel af e-penge brugt til køb af ydelser fra en udenlandsk udbyder. Havde der været tale om en e-forretning, som havde taget imod et Visa/Dankort, ville der derimod som udgangspunkt have været mulighed for tilbageførsel – såkaldt charge-back, når varen ikke blev leveret. Forbrugeren kan ligeledes gå til sin kortudsteder(fx en bank eller pengeinstitut) og få tilbageført beløbet, hvis han ikke får sine e-penge købt med Visa/Dankort.
Læs mere om PayPal-dommen
§ 74 i lov om betalingstjenester, som trådte i kraft 1. november 2009, indeholder regler om charge-back – dvs. tilbageførsel af penge via udstederen, når en ydelse ikke leveres. Reglen er udvidet til også at gælde andre former for betalingsmidler end betalingskort, fx også nu e-penge.
Se lov om betalingstjenester