Forbrugerombudsmandens vejledning vedr. unge og bankbøger/betalingskort og net-/homebanking, 2004
Forbrugerombudsmandens vejledning fra 1999 er blevet revideret. Dette er sket på baggrund af introduktionen af nye, internationale betalingskort (med saldokontrol), som udstedes til unge under 18 år. Da denne type kort rejser nogle nye problemstillinger, har Forbrugerombudsmanden fundet behov for at foretage en revision.
Ændringerne har været forhandlet med Finansrådet, Civilretsdirektoratet, Børnerådet og Forbrugerrådet.
Vejledningen er udtryk for hvad der må anses for at være god skik efter markedsføringslovens § 1, og for at betalingsmidler omfattet af lov om visse betalingsmidler er i overensstemmelse med generalklausulen i § 4 i lov om visse betalingsmidler.
1. Aldersgrænse for udlevering/tilslutning
Børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er mindreårige og dermed umyndige. Som hovedregel kan mindreårige ikke selv råde over deres formue, jf. værgemålslovens § 1, stk. 2.
En mindreårig kan dog uden værgens tilladelse oprette en konto, hvis kontoen alene anvendes til midler, som den mindreårige har fri rådighed over, jf. værgemålslovens § 42. Det påhviler pengeinstituttet at sikre sig, at der er tale om midler, som den mindreårige kan råde over.
På denne baggrund henstilles det, at pengeinstitutterne følger nedenstående principper.
1. 1. Bankbog/hævekort uden PIN-kode
Bankbøger/hævekort giver ikke mulighed for overtræk. Den mindreårige kan således kun råde over de midler, der står på kontoen.
Når unge under 15 år ønsker at få en bankbog eller et internt hævekort uden PIN-kode, bør pengeinstituttet indhente værgens skriftlige samtykke. Dette gælder dog ikke, hvis det klart fremgår, at den mindreårige har selvråden over de midler, der skal indgå på kontoen.
1. 2. Hævekort med PIN-kode
Der bør ikke udleveres hævekort med PIN-kode til unge under 13 år.
Hævekort med PIN-kode til unge over 13 år bør kun udleveres, hvis pengeinstituttet vurderer, at den unge er egnet til at administrere kortet. Pengeinstituttet bør overveje, om der er behov for at orientere værgen om, at den unge har fået et hævekort med PIN-kode.
For unge i alderen 13-15 år bør pengeinstitutterne følge samme principper for indhentelse af værgens samtykke som angivet i punkt 1.1. ovenfor.
1.3. Internationalt betalingskort med saldokontrol
Et internationalt betalingskort med PIN-kode og saldokontrol giver ikke mulighed for overtræk.
Sådanne kort bør alene udleveres til unge under 15 år med værgens skriftlige samtykke.
Til unge over 15 år bør kortet kun udleveres, hvis pengeinstituttet vurderer, at den unge er egnet til at administrere kortet. Pengeinstituttet bør ved udleveringen orientere værgen om, at den unge har fået et internationalt betalingskort med PIN-kode og saldokontrol.
1. 4. Dankort samt VISA/Dankort
Da udlevering af Dankort eller VISA/Dankort giver mulighed for overtræk, bør sådanne betalingskort som hovedregel ikke udleveres til unge under 18 år.
I særlige tilfælde kan pengeinstituttet udlevere sådanne kort til unge under 18 år. I disse tilfælde skal pengeinstituttet forinden foretage en vurdering af den unges egnethed til at administrere et betalingskort, som kan overtrækkes, og som har PIN-kode.
Pengeinstituttet bør orientere værgen om, at den unge har fået udleveret betalingskortet.
1. 5. Net- og homebanking
Ved tilslutning til et net-/homebankingsystem udstyres kunden med en PIN-kode, der giver adgang til egne konti. Normalt giver dette ikke mulighed for overtræk, men der vil eventuelt kunne foretages betalinger til tredjemand.
Unge under 15 år bør ikke tilsluttes et net-/homebankingsystem.
Unge over 15 år kan tilsluttes et net-/homebankingsystem, hvis den pågældende unge har et særligt behov herfor. Tilslutning bør kun ske, hvis pengeinstituttet vurderer, at den unge er egnet til at administrere systemet, herunder hemmeligholde den tilhørende PIN-kode.
Pengeinstituttet bør overveje, om der er behov for at orientere værgen om, at den unge er blevet tilsluttet et net-/homebankingsystem.
2. Markedsføring
Forbrugerombudsmandens vejledning for børn, unge og markedsføring finder anvendelse for markedsføring af bankbøger samt betalingskort/-systemer over for mindreårige.
Derudover gælder det generelt, at et pengeinstitut i sin markedsføring ikke må give udtryk for, at en person kan få udleveret en bankbog eller et kort eller tilsluttes et system, hvis der reelt er knyttet betingelser hertil, der ikke fremgår af markedsføringen. Dette gælder såvel den direkte markedsføring som den markedsføring, der i det væsentlige er rettet mod unge under 18 år.
Samtidig gælder nedennævnte principper for markedsføring af de forskellige typer betalingskort-/systemer.
2. 1. Hævekort med PIN-kode
Pengeinstitutterne bør ikke markedsføre hævekort med PIN-kode over for unge under 13 år.
2.2. Internationalt betalingskort med PIN-kode og saldokontrol
Pengeinstitutternes bør ikke markedsføre internationale betalingskort med PIN-kode og saldokontrol til unge under 15 år.
2.3. Dankort samt VISA/Dankort
Pengeinstitutterne bør ikke markedsføre Dankort samt VISA/Dankort til unge under 18 år.
2. 4. Net-/homebanking
Pengeinstitutterne bør ikke markedsføre net-/homebanking til unge under 15 år.
3. Hæftelse for misbrug
Betalingsmiddellovens § 11 regulerer det ansvar, brugeren kan ifalde i tilfælde af tredjemands misbrug af betalingsmidlet.
3. 1. Den unges hæftelse
Civilretsdirektoratet har givet udtryk for den opfattelse, at ansvarsreglerne i betalingsmiddellovens § 11 ikke bevirker, at en aftale om udstedelse af betalingskort af den grund er usædvanlig og derfor kræver statsamtets godkendelse.
Unges ansvar for tredjemands misbrug af et hævekort, et internationalt betalingskort med PIN-kode og saldokontrol, et Dankort eller VISA/Dankort eller et net-/homebankingsystem skal gøres gældende i overensstemmelse med værgemålslovens regler og reglerne om umyndiges erstatningsansvar.
Kun i de tilfælde, hvor den unges retsstilling vil blive forbedret, hvis pengeinstituttet anvender ansvarsreglerne i betalingsmiddellovens § 11 over for den unge, kan og skal betalingsmiddellovens § 11 anvendes.
Det skal i den anledning fremhæves, at hovedreglen efter § 11 er, at kortudsteder/systemudbyder er ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af betalingskort/-systemet, jf. bestemmelsernes stk. 1.
Såfremt der opstår problemer, fx overtræk, spørgsmål om hæftelse eller tilsvarende, i forbindelse med brug af betalingsmidlet, bør pengeinstituttet inddrage værgen.
3.1.1. Betalingsmiddellovens § 11, stk. 2
Selvrisikoreglen (på 1.200 kr.) i § 11, stk. 2, kan aldrig gøres gældende over for en mindreårig.
3. 1. 2. Betalingsmiddellovens § 11, stk. 6
I særlige tilfælde, hvor et ansvar kan gøres gældende over for den unge efter værgemålsloven eller efter dansk rets almindelige erstatningsregler, bør ansvaret afgøres efter den bevisbyrderegel, der følger af § 11, stk. 6.
3.1.3 Betalingsmiddelloven §11,stk.3-5
I andre særlige tilfælde, hvor et ansvar kan gøres gældende over for den unge efter værgemålsloven eller efter dansk rets almindelige erstatningsregler, er pengeinstituttets krav mod den unge begrænset efter de principper, der fremgår af betalingsmiddellovens § 11, stk. 3-5.
Bestemmelserne skal anvendes i situationer, hvor bestemmelsernes forbrugerbeskyttelseshensyn er til den unges fordel på grund af ansvarsbegrænsningen på 8.000 kr.
Den ansvarsnorm, der gælder for en mindreårig, bør være mindre restriktiv end for en myndig person. Som følge heraf bør en fortolkning af ansvarsbestemmelserne efter § 11, stk. 3-4 foretages i overensstemmelse med den praksis, der gælder for mindreåriges erstatningsansvar.
3. 2. Værgens hæftelse
Forinden udlevering af et betalingskort (hævekort, internationalt betalingskort med PIN-kode og saldokontrol, eller et Dankort eller VISA/Dankort med PIN-kode) eller tilslutning til et net-/homebankingsystem bør pengeinstituttet vurdere den unges egnethed til at administrere kortet/systemet.
Som følge heraf bør pengeinstitutterne kun i ganske særlige tilfælde aftale med værgen, at værgen hæfter i tilfælde, hvor tredjemand misbruger den unges betalingskort/-system. En sådan aftale skal indgås på en separat erklæring, og det bør fremgå af aftalen, hvilke særlige forhold der begrunder, at værgen skal hæfte.
4. Overtræk
4. 1. Den unges hæftelse
Hvis en mindreårig overtrækker sin konto, vil den gældsstiftelse, der sker ved overtrækket, være ugyldig, medmindre statsamtet har givet sin godkendelse. Overtræk kan ikke godkendes af værgen.
Hvis den unge overtrækker sin konto, reguleres pengeinstituttets krav på tilbagebetaling derfor af værgemålslovens § 45, stk. 1 (nyttereglen).
Hvis den unge ved aftalens indgåelse har gjort sig skyldig i strafbart forhold, gælder de almindelige erstatningsregler, jf. værgemålslovens § 45, stk. 3.
4. 2. Værgens hæftelse
Pengeinstitutterne bør som udgangspunkt ikke kræve, at værgen hæfter for overtræk. Hvis et pengeinstitut kræver, at værgen hæfter for overtræk, skal en sådan aftale indgås som en særskilt aftale, og det bør fremgå af aftalen, hvilke særlige forhold der begrunder, at værgen skal hæfte.
5. Skriftlige betingelser
Pengeinstitutterne bør udfærdige særlige skriftlige betingelser til de unge, der er i overensstemmelser med ovennævnte principper
Materialet skal i et letlæseligt og forståeligt sprog sætte den unge i stand til at anvende betalingsmidlet på en sikker og hensigtsmæssig måde, og således at materialet er udformet med den særlige aldersgruppe for øje.
Betingelserne må angive de begrænsninger, der gælder for den umyndiges ansvar og hæftelse. Derudover bør oplyses om typiske omkostninger ved anvendelsen af betalingsmidlet, de krav til opbevaring, hemmeligholdelse af kode samt spærring af kortet m.v., der gælder.
Endvidere bør pengeinstitutterne sikre sig, at de unge før udlevering af betalingskort / tilslutning til et homebankingsystem modtager fornøden rådgivning i brug og opbevaring af kort og PIN-kode i form af mundtlig instruks fra pengeinstitutmedarbejdere.
Bilag
Betalingsmiddellovens § 11
"Udsteder hæfter i forhold til brugeren for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af et betalingsmiddel, medmindre andet følger af stk. 2-6. Brugeren hæfter kun efter stk. 2-6, hvis transaktionen er korrekt registreret og bogført.
Stk. 2. Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 3 eller 6, hæfter brugeren med op til 1.200 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, hvis den til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode er anvendt.
Stk. 3. Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 6, hæfter brugeren med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, hvis udsteder godtgør, at den til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode har været anvendt, og
1) at brugeren har undladt at underrette udsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at koden er kommet til den uberettigedes kendskab,
2) at brugeren har oplyst koden til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 6, eller
3) at brugeren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.
Stk. 4. Brugeren hæfter med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, når betalingsmidlet har været aflæst fysisk eller elektronisk og den uberettigede i tilknytning hertil har anvendt en falsk underskrift og udsteder godtgør,
1) at brugeren eller nogen, som brugeren har overladt betalingsmidlet til, har undladt at underrette udsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at betalingsmidlet er bortkommet, eller
2) at brugeren eller nogen, som brugeren har overladt betalingsmidlet til, ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.
Stk. 5. Hæfter brugeren efter såvel stk. 3 som 4, kan brugerens samlede hæftelse ikke overstige 8.000 kr.
Stk. 6. Brugeren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, når den til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode er anvendt og udsteder godtgør, at brugeren har oplyst koden til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under omstændigheder, hvor brugeren indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.
Stk. 7. Uanset stk. 2-6 hæfter udsteder for uberettiget anvendelse, der finder sted, efter at udsteder har fået underretning om, at betalingsmidlet er bortkommet, at en uberettiget person har fået kendskab til koden, eller at brugeren af andre grunde ønsker betalingsmidlet spærret. Udsteder skal give brugeren mulighed for når som helst at meddele, at betalingsmidlet skal spærres, og skal snarest over for brugeren skriftligt eller på anden bevissikker måde bekræfte, at udstederen har modtaget en sådan underretning. Bekræftelsen skal angive tidspunktet for underretningen.
Stk. 8. Uanset stk. 2-6 hæfter udsteder tillige, hvis betalingsmodtager vidste eller burde vide, at der forelå en uberettiget anvendelse af betalingsmidlet. Uanset stk. 2 er udsteder endvidere ansvarlig, hvis et betalingskort er blevet anvendt svigagtigt i forbindelse med en aftale om fjernsalg.
Stk. 9. Erhvervsministeren kan, i det omfang det betinges af prisudviklingen, ændre beløbsangivelserne i stk. 2-5."
Værgemålslovens §1, § 42 og § 45
§ 1. Børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er mindreårige og dermed umyndige. Unge under 18 år, der har indgået ægteskab, er dog mindreårige og dermed umyndige, hvis statsamtet ved tilladelsen til ægteskabet har fastsat vilkår herom.
Stk. 2. Mindreårige kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over deres formue, medmindre andet er bestemt.
Stk. 3. For så vidt ikke andet særlig er bestemt, handler værgerne på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender.
§ 42. Umyndige råder selv over,
* 1) hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt 15 år, eller efter at de er frataget den retlige handleevne,
* 2) hvad de har fået til fri rådighed som gave eller som friarv ved testamente, og
* 3) hvad værgen har overladt dem efter § 25, stk. 3
Stk. 2. Rådigheden omfatter også indtægter af det erhvervede, og hvad der træder i stedet herfor. Den medfører ikke adgang til at påtage sig gældsforpligtelser.
Stk. 3. Værgen kan med statsamtets godkendelse fratage den umyndige rådigheden, hvis det er nødvendigt af hensyn til dennes velfærd.
§ 43. Værgen for en umyndig, der er fyldt 15 år, kan med statsamtets godkendelse tillade, at denne på egen hånd udøver næring eller anden virksomhed.
Stk. 2. En umyndig, der har tilladelse til at udøve næring eller virksomhed, kan på egen hånd indgå de retshandler, som falder inden for virksomhedens område.
Stk. 3. Værgen kan med statsamtets godkendelse tilbagekalde tilladelsen. Tilbagekaldelsen får kun virkning for tredjemand, hvis denne kendte eller burde kende den.
§ 45. Bliver en aftale ugyldig efter § 44, fordi den ene part er umyndig, skal parterne tilbagelevere, hvad de har modtaget, eller, hvis dette ikke er muligt, erstatte dets værdi. Den umyndige skal dog kun yde erstatning i det omfang, det modtagne skønnes at være kommet denne til nytte.
Stk. 2. Har den umyndige givet urigtige oplysninger om sin berettigelse til at indgå en aftale og derved forledt den anden part til at indgå aftalen, kan det, uanset om nogen opfyldelse af aftalen har fundet sted, i det omfang det findes rimeligt, pålægges den umyndige at erstatte det tab, som aftalen har medført.
Stk. 3. Har den umyndige ved aftalens indgåelse gjort sig skyldig i strafbart forhold, gælder de almindelige erstatningsregler.