Denne pjece er en vejledning til erhvervsdrivende, der har planer om at markedsføre særlige tilbud.
Vejledningen drejer sig om to paragraffer i markedsføringsloven: § 7 om mængdebegrænsning og § 8 om rabatter før og efter køb [nu § 10, jf. lov nr. 1389 af 21. december 2005 om markedsføring.
Markedsføringsloven administreres af Forbrugerombudsmanden, der har sekretariat i Forbrugerstyrelsen, Amagerfælledvej 56, 2300 København S. Forbrugerombudsmanden afgiver på begæring udtalelse om sit syn på lovligheden af påtænkte markedsføringsforanstaltninger, medmindre en stillingtagen giver anledning til særlig tvivl, eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder. En forhåndsbesked indebærer dog ikke en egentlig stillingtagen til lovligheden af vedkommende foranstaltning. Efter bemyndigelse fra Erhvervsministeriet vil Forbrugerstyrelsen fastsætte regler om betaling af gebyr for afgivelse af forhåndsbesked. Oplysning om gebyrer kan fås ved henvendelse til Forbrugerstyrelsen.
To forbud
Siden 1991 har det været forbudt at sætte loft for det antal enheder, den enkelte kunde må købe af en vare (mængdebegrænsning, § 7 [lovbekendtgørelse nr. 699]). Bestemmelsen forbyder begrænsninger som fx: "Max. 3 stk. pr. kunde" i detailhandlen
Markedsføringsloven indeholder også et forbud mod at benytte rabatkuponer (ofte kaldet værdikuponer eller tilbuds-kuponer, § 8, stk. 1 [nu § 10, stk. 1]), der er stillet til rådighed af erhvervsdrivende forud for køb af en vare eller ved udførelse af en tjenesteydelse. Formålet med forbudet er at forbyde rabatgivning ved at kræve, at kunderne skal klippe kuponer fra dag-, uge- eller reklameblade og omdelte tilbudsaviser og medbringe disse i forretningen.
Der er to grunde til, at lovgiverne har besluttet, at overtrædelse af disse paragraffer medfører straf: Man har ønsket at sikre erhvervslivet loyale konkurrencevilkår. Og man har ønsket, at forbrugernes opfattelse af prisen på varer og tjenesteydelser ikke bliver sløret af sådanne salgsmetoder. Med andre ord er hensigten med bestemmelserne at beskytte både forbrugerne og erhvervsliv mod uigennemsigtige priser og handelsvilkår.
Rabatmærker (samlemærker)
Markedsføringsloven indeholder også regler om rabatmærker, kuponer eller lignende, der er beregnet til at blive indløst senere (§ 8, stk. 2 [nu § 10, stk. 2]).
Lov og praksis
Efter indførelsen af de to forbud i henholdsvis 1991 og 1994 har Forbrugerombudsmanden fået forelagt mange eksempler til vurdering af, om markedsføringstiltagene var omfattet af forbudene. Forbrugerombudsmandens vurderinger er baggrund for de nævnte eksempler i denne vejledning.
Mængdebegrænsning
Markedsføringslovens § 7 [lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000]:
Stk.1: En detailvirksomhed må ikke fastsætte noget loft for, hvor stort et antal enheder den enkelte kunde må købe af en vare. Der må endvidere ikke nægtes salg til bestemte aftagere.
Stk.2: De i stk. 1 fastsatte regler gælder ikke egentlige udsalgsvarer.
Hvilke erhvervsdrivende?
Forbudet gælder kun for detailhandlere i forbindelse med salg af varer.
Det er forbudt at:
Sætte loft for antal enheder
En detailhandler må ikke sætte loft for, hvor mange enheder en kunde kan købe af en vare. Man må altså ikke ved tilbud skrive fx: "Max. 3 stk. pr. kunde", "Kun 1 kasse pr. husstand" eller lignende. Forbudet indebærer, at detailhandleren skal sælge ligeså mange enheder af varen, som kunden ønsker, dog kun så længe varen er på lager i forretningen.
Nægte salg
Detailhandlere må ikke nægte at sælge sine varer til bestemte aftagere. Forbudet betyder, at butikken ikke må afvise at sælge til fx andre detailhandlende. Formålet med forbudet har især været at give mindre detailhandlende mulighed for at opkøbe varepartier, hvis sådanne fx sælges som "slagvare" til under den sædvanlige engrospris.
Omgå bestemmelsen gennem medlemstilbud
Forbudet mod at mængdebegrænse må ikke omgås ved, at en detailhandler til sin forretning tilknytter en kundeklub, medlemsforening eller lignende. Det betyder, at der ikke må foretages begrænsning i antallet af enheder, som hvert medlem kan købe.
Reklamere med mængdebegrænsning
Reklamering med ulovlig mængdebegrænsning er heller ikke tilladt. Det gælder også, selv om der i virkeligheden ikke foreligger mængdebegrænsning, fx hvis kunden alligevel kan købe en ubegrænset mængde.
Det er altså ulovligt, hvis reklamen er egnet til at give kunderne det indtryk, at de kun kan købe en begrænset mængde.
Det er tilladt at:
Begrænse et tilbud til antal stk. på lager. Man må gerne i markedsføringen oplyse, at tilbudet kun gælder, så længe varen er på lager, eller at der rent faktisk kun er et begrænset parti til salg.
Mængdebegrænse udsalgsvarer
I markedsføringslovens § 7, stk. 2 [lovbekendtgørelse nr. 699], er der en undtagelse fra forbudet mod at mængdebegrænse og nægte salg til bestemte aftagere. Undtagelsen gælder for "egentlige udsalgsvarer";
Hvad er "egentlige udsalgsvarer"?
Der findes ikke en entydig definition af "egentlige udsalgsvarer" i loven. Indtil en dom fra Sø- og Handelsretten i København eller Højesteret tager stilling til, hvad egentlige udsalgsvarer er i forhold til andre varer, må man derfor holde sig til de definitioner, som fremkom under Folketingets behandling i 1991, da forbudet første gang blev vedtaget.
Af disse fremgår:
"... udsalgsvarer er varer, der tidligere har været solgt til en højere pris i den pågældende forretning, hvilket på opfordring skal kunne dokumenteres, mens varer, der er billigere end normalt, eller varer, der sælges umiddelbart efter indkøb, ikke kan annonceres eller sælges som udsalgsvarer. På den måde laver man altså en afgrænsning, der matcher definitionen i lovteksten. ... "
Hvad kan ikke være "egentlige udsalgsvarer"?
Inden for levnedsmiddel- og dagligvareområdet er det ikke normalt at afholde udsalg, men der annonceres med fx "tilbud". Der kan normalt ikke afholdes egentlige udsalg inden for levnedsmiddel- og dagligvareområdet. Dette gælder i ganske særlig grad for de varekategorier, der har relativ hurtig omsættelighed eller begrænset holdbarhed som fx mælkeprodukter, øl, mineralvand, kaffe og bleer. Ved salg til nedsat pris for disse varer vil der næsten altid være tale om varer, der er sat til salg umiddelbart efter indkøb.
Rabatkuponer forud for køb
Markedsføringslovens § 8 [nu § 10]:
Stk. 1: Der må ikke gives rabat eller anden ydelse ved brug af mærker, kuponer eller lignende, der er stillet til rådighed af erhvervsdrivende forud for køb af en vare eller ved udførelse af en arbejds- eller tjenesteydelse.
Stk. 3: Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i forbindelse med de i § 6, stk. 3-6, nævnte flybonusprogrammer eller i forbindelse med de i § 6, stk. 7, nævnte tilladelser.
Note: Stk. 3 er ophævet den 1. juli 2006.
Hvem er erhvervsdrivende?
Erhvervsdrivende er alle, der sælger varer eller tjenesteydelser til forbrugere.
I forhold til markedsføringslovens § 8 betragtes handelsstandsforeninger, brancheforeninger (herunder sammenslutninger af disse) og lignende også som erhvervsdrivende.
Rabatkuponer, der distribueres som et samarbejde mellem en erhvervsdrivende og en forening, er omfattet af forbudet, hvis brugen af rabatkuponerne ud fra en konkret vurdering er et led i erhvervsmæssig drift.
Hvilke rabatkuponer?
De rabatter, der forbydes, omfatter rabatter eller anden ydelse, hvor kunden skal benytte mærker, kuponer eller lignende, som en erhvervsdrivende har stillet til rådighed forud for køb af en vare eller en arbejds- og tjenesteydelse.
Derimod er rabatordninger, der giver ubegrænset adgang til rabat, ikke omfattet af forbudet.
Det er forbudt at:
Stille krav om aflevering af en kupon
Man må ikke give rabat på en vare eller arbejds- og tjenesteydelse og samtidig kræve, at kunden afleverer en rabatkupon. Rabatkuponer benævnes ofte også tilbudskupon, værdikupon og lignende. Det er altså forbudt at indrykke tilbud i dag-, uge- eller reklameblade og omdelte tilbudsaviser med kuponer, som kunden skal klippe ud og aflevere ved kassen for at opnå rabatten. Det er uden betydning, om rabatkuponerne er udstedt af detailhandlere, deres leverandører eller andre erhvervsdrivende.
Give rabat via handelsforeningers kuponhæfter
Erhvervsdrivende må ikke i fællesskab (fx en centerforening, handelsstandsforening eller lignende sammenslutning) udgive et hæfte med rabatkuponer, der giver adgang til at erhverve ydelser til nedsat pris. Rabatordningen bliver ikke lovlig ved, at der skal betales vederlag for kuponhæftet.
Udlevere kuponer ved tjenesteydelser forud for køb
Hvis et køb forudsætter en forudgående, vederlagsfri tjenesteydelse (fx synsprøve forud for køb af briller, måltagning til gardiner), må der ikke ved tjenesteydelsens udførelse udleveres en rabatkupon, der giver rabat på det efterfølgende køb.
Udstede rabatkort
Der må ikke anvendes særlige rabatkort, der giver mulighed for fx ved afklipning, afstempling i hver forretning eller i restaurant at opnå en rabat i gyldighedsperioden. Det gør ikke rabatordningen lovlig, at der skal betales vederlag for at erhverve rabatkortet.
Sælge rabathæfter
Kuponanvendelsen er ikke lovlig, selv om rabatkuponerne distribueres som hæfter og lignende. En sammenslutning af turistattraktioner, turistforeninger eller lignende må ikke sælge et kuponhæfte for fx 100 kr. med rabatkuponer til turistattraktioner, fx til en hel landsdel.
Udlevere rabatkuponer til foreningers medlemmer
Private foreninger må ikke udlevere et kuponhæfte til medlemmerne, der ved brug af kuponerne opnår rabat på prisen for varer og tjenesteydelser i fx lokalområdet.
Idrætsforeninger sælger rabatkort
Idrætsforeninger eller lignende foreninger må ikke til medlemmerne eller andre sælge et rabatkort, der giver adgang til at få nedsat pris for varer eller tjenesteydelser i fx et lokalområde, hvis kortet i gyldighedsperioden kun kan anvendes et begrænset antal gange.
Velgørende foreninger sælger rabatkuponer
Velgørende foreninger må ikke sælge kuverter eller hæfter med rabatkuponer, hvor der opnås rabat ved at aflevere kuponen, når rabatordningen er et led i erhvervsmæssig drift.
Det er tilladt at:
Skilte med rabat
Erhvervsdrivende må skilte med rabat i butikslokalet eller i annoncer, fx at der fratrækkes et bestemt beløb ved kassen.
Trykke rabatmærker på emballage
Erhvervsdrivende må gerne trykke rabatmærker på selve varens emballage, hvis rabatten fratrækkes ved betalingen. Indløses rabatten først senere end købet, er der tale om et rabatmærke til senere indløsning (§ 8, stk. 2 [nu § 10, stk. 2]).
Ophænge rabatkuponer ved varen
Erhvervsdrivende må gerne hænge rabatkuponer op ved varen i forretningen, således at kunden skal tage en kupon og aflevere den ved kassen for at få del i rabatten. Derimod må der ikke ophænges eller opstilles rabatkuponer uden for selve forretningslokalet.
Yde organiseret rabat
Der kan ydes rabat på varer eller tjenesteydelser, hvis kunden fremviser et særligt bevis på, at han kan få rabat, fx et medlemskort til en forening eller andet tilsvarende bevis på, at der ydes rabat til en bestemt, afgrænset kreds af kunder. Rabatgiver skal dog være opmærksom på, at prismærkningsloven stiller særlige krav om skiltning med organiseret rabat, se nærmere i Forbrugerombudsmandens retningslinjer om prismarkedsføring.
Udlevere turistkort
Turistforeninger må fx gerne udlevere eller sælge et turistkort, der ved fremvisning giver adgang til rabat, hvis kortet i dets gyldighedsperiode giver ubegrænset adgang til at opnå rabat.
Give fribilletter
Foreninger eller lignende må gerne i fx et medlemsblad distribuere fribilletter, når brugen af fribilletterne ikke forudsætter et samtidigt krav om yderligere køb. Fx er fribilletter til børn ulovlige, hvis fribilletterne kun gælder, når børn er ledsaget af voksne, der skal betale for en billet.
Rabatmærker og samlemærker ved køb til senere indløsning
Markedsføringslovens § 8 [nu § 10]:
Stk.2: Erhvervsdrivende må dog ved salg af en vare eller ved udførelse af en arbejds- og tjenesteydelse give rabat eller anden ydelse i form af mærker, kuponer eller lignende til senere indløsning, såfremt hvert enkelt mærke på tydelig måde er forsynet med udstederens navn eller firma og med en angivelse af en værdi i dansk mønt. Rabatmærkeudstederen skal indløse mærkerne her i landet til den pålydende værdi, når mærker til et beløb, hvis størrelse fastsættes af industri- og samordningsministeren (nu erhvervsministeren), kræves indløst.
Stk.3: Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i forbindelse med de i § 6, stk. 3-6, nævnte flybonusprogrammer eller i forbindelse med de i § 6, stk. 7, nævnte tilladelser.
Note: Stk. 3 er ophævet den 1. juli 2006.
Bekendtgørelse nr. 197 af 20. marts 2003 om indløsning af rabatmærker:
§ 1: Ydes ved salg af varer eller ved udførelse af arbejds- og tjenesteydelser rabat eller anden ydelse i form af mærker, kuponer eller lignende til senere indløsning, er rabatmærkeudstederen pligtig til at indløse mærkerne her i landet til deres pålydende værdi, når mærker til et beløb af mindst 20,00 kr. kræves indløst.
Hvilke rabatmærker?
Reglerne giver mulighed for at yde rabat eller anden ydelse i form af mærker, kuponer eller lignende, som kunden senere kan indløse med varer, arbejds- og tjenesteydelser eller kontanter.
En erhvervsdrivende kan ved salg af varer eller ved udførelse af tjenesteydelser give rabat eller anden ydelse - det være sig i form af udlevering af mærker, mærker på emballagen eller lignende. Kunden skal dog have mulighed for at indløse mærkerne til kontanter.
Det er altså ikke nok, at den erhvervsdrivende giver mulighed for at indløse mærkerne til varer eller tjenesteydelser. Udstederens navn (altså den, der giver/yder rabatten) og rabattens værdi i danske kroner skal tydeligt fremgå af hvert enkelt mærke, og indløsning skal kunne foregå her i Danmark.
For tiden gælder Industriministeriets (nu Erhvervsministeriet) bekendtgørelse nr. 186 af 14. maj 1975 [nu nr. 197 af 20. marts 2003] om indløsning af rabatmærker. Efter denne har udstederen pligt til at foretage kontantindløsning til pålydende værdi, når kunden kræver mærker til en samlet værdi af mindst 20 kr. indløst.
Det er forbudt at:
Gøre forskel på værdien ved indløsning til varer og værdien ved indløsning til kontanter
Et rabatmærke eller en rabatordning bliver ikke automatisk lovlig, bare ved at der påføres mærket et beløb i danske kroner, der er beskedent i forhold til værdien af de varer eller de tjenesteydelser, som kan indløses ved brug af mærkerne.
Mærkernes værdi skal være den samme, hvad enten man vil benytte sig af rabatten ved køb af varer eller tjenesteydelser eller i stedet indløse kontantværdien. Hvis prisen på den vare, mærkerne helt eller delvist kan indløses til, er sat for lavt i forhold til kontantindløsningsværdien, vil der foreligge ulovlig tilgift for differencens vedkommende.
Reglerne om tilgift findes i markedsføringslovens § 6 [lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000] (omtalt i pjecen: "Tilgift og konkurrencer".
Fremhæve indløsning af varer på bekostning af muligheden for kontantindløsning
For at muligheden for indløsning af kontanter skal fungere som et reelt alternativ til vareindløsning, skal rabatgiver markedsføre muligheden for kontant indløsning ligeværdigt med muligheden for indløsning til varer eller tjenesteydelser. Den ene mulighed må ikke fremhæves i forhold til eller på bekostning af den anden.
Det er tilladt at:
(hvis påtrykt værdi i danske kroner og udsteders navn)
Påtrykke rabat på kasserulle
Erhvervsdrivende må gerne trykke et "rabatmærke" på fx bagsiden af kasserullen, som mod forevisning udløser en kontantrabat eller kan indfries kontant.
Udlevere rabatmærker ved tjenesteydelser forud for køb
Hvis et senere køb forudsætter en forudgående tjenesteydelse (fx synsprøve forud for køb af briller), kan der ved betaling af tjenesteydelsen udleveres rabatkuponer, der giver kontant rabat på det efterfølgende køb, eller rabatten udbetales kontant. Det forudsætter, at modtager i stedet kan vælge at fa værdien udbetalt kontant uden et samtidigt køb.
Findes der undtagelser? (1)
Reglerne om rabatkuponer i § 8, stk. 1, og rabatmærker i § 8, stk. 2, gælder ikke for de særlige flybonusprogrammer. Dette fremgår af § 8, stk. 3. Om flybonusprogrammer henviser vi til pjecen: "Tilgift og konkurrencer".
Organiseret rabat
I anden lovgivning finder der særlige regler om organiseret rabat. Reglerne findes i lovbekendtgørelse nr. 456 af 17. juni 1991 af lov om mærkning og skiltning med pris m.v., som ændret ved lov nr. 429 af 1. juni 1994 (2). Om disse regler og prisannoncering efter markedsføringsloven henviser vi til Forbrugerombudsmandens retningslinjer om prismarkedsføring.
Noter:
(1): § 8, stk. 3, er ophævet den 1. juli 2006.
(2): Reglerne findes nu i markedsføringslovens § 16 (lov nr. 1389 af 21. december 2005).
Forbrugerombudsmandens vejledning om mængdebegrænsning og rabatter (pdf)