Retningslinjer om etik i investeringsforeninger og specialforeninger
April 2002
Efter forhandling mellem Forbrugerombudsmanden, InvesteringsForenings-Rådet, Dansk Aktionærforening, Forbrugerrådet, Finanstilsynet og Konkurrencestyrelsen, er der udarbejdet nedenstående retningslinjer med uddybende kommentarer.
Formål
- Retningslinjerne skal fremme, at investeringsforeninger og specialforeninger udviser en etisk adfærd i deres virksomhed. Retningslinjerne skal således medvirke til at udfylde begrebet god markedsføringsskik i forbindelse med investerings-forenings- og specialforeningsvirksomhed.
Kommentar
Der er i de seneste år sket en udvikling på området for investeringsforeninger og specialforeninger, idet foreningerne og deres afdelinger er steget i antal, lige som formuen i foreningerne er steget. Dette kan tages som et tegn på, at forbrugerne i større og større grad vælger at investere gennem investeringsforeninger og specialforeninger.
En investeringsforening eller en specialforening er efter lovgivningen en selvstændig og uafhængig forening, som skal have et depotselskab, der opbevarer foreningens værdipapirer, og hvor depotselskabet i tilknytning hertil har en række kontrolopgaver.
Det er karakteristisk for en række foreninger, at foreningen markedsfører sig og sælger investeringsbeviser via depotselskabet, som efter aftale med foreningen stiller sit filialnet til rådighed. Herudover handler foreningen i mange tilfælde værdipapirer gennem depotselskabet og modtager investeringsrådgivning herfra. Andre foreninger modtager rådgivning og handler værdipapirer gennem et fondsmæglerselskab, der ejer foreningens administrationsselskab. Også i disse tilfælde forestår fondsmæglerselskabet markedsføring og salg og modtager provision ved salg af foreningens beviser.
Depotselskabet eller et selskab, som er koncernforbundet med depotselskabet eller administrationselskabet kaldes i disse retningslinjer ved en samlebetegnelse for ”nært relateret selskab”.
Grundet denne typisk tætte relation mellem foreningerne og de nært relaterede selskaber har de almindelige private investorer behov for at modtage præcise oplysninger om dette tilhørsforhold og om hvilke omkostninger, der er forbundet hermed, således at de er i stand til at bedømme hvilken forening, de skal vælge at investere igennem.
Finanstilsynet fører tilsyn med foreningerne og regulerer derfor også særlige områder for foreningernes virksomhed, blandt andet har Finanstilsynet fastsat regler for hvilke oplysninger, foreningerne skal give i tegningsprospekter og regnskaber.
Markedsføringsloven har et bredere anvendelsesområde end Finanstilsynets specialregler og skal sikre, at erhvervsvirksomheders, herunder investerings- og specialforeningers markedsføring overfor kunder sker på en betryggende måde. Heri ligger at oplysninger, der gives i en virksomheds markedsføringsmateriale skal være tilstrækkelige og udformet således, at den private investor materialet er møntet på, let kan få et klart overblik over, hvad det indebærer at investere gennem en forening.
Markedsføringsloven supplerer herved de særlige finansielle regler for investeringsforeninger og specialforeninger.
Retningslinjerne tilsigter at øge gennemsig-tig-heden for de almindelige private investorer. Generalklausulen i markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik forudsætter en afvejning og afbalancering af erhvervs-, forbruger- og samfundssynspunkter. Der er således tale om en retsstandard, hvis nærmere indhold må konkretiseres i takt med udviklingen i erhvervslivet, inden for forbrugerbeskyttelsen og i samfundet. Handlinger, der ikke le-ver op til de etiske krav inden for et givet område, lever heller ikke op til god markedsføringsskik.
At betegnelsen ”etiske” anvendes for retningslinjerne skal tages som udtryk for, at der i branchen er en udtrykt vilje til til stadighed at behandle medlemmer og potentielle medlemmer på en fair og korrekt måde. Foreningerne har samtidig hermed påtaget sig en forpligtelse til at efterleve retningslinjernes principper.
Det er en forenings ledelse, der har det overordnede ansvar for retningsliniernes overholdelse, og det er ledelsen, der skal sikre, at der sker den tilstrækkelige uddannelse af medarbejderne, således at der i foreningerne sker den nødvendige implementering af retningslinierne.
Informations- og vejledningsforpligtelse
- En investeringsforening eller en specialforening har pligt til at give potentielle medlemmer af foreningen tilstrækkelige oplysninger om foreningen og dens aktiviteter, herunder investeringspolitik, emission, indløsning og risici samt om relationen til nært relaterede selskaber og vejlede herom.
Såfremt foreningen har indgået aftale med en værdipapirhandler om formidling af investeringsbeviser, skal foreningen i aftalen sikre sig, at formidleren giver potentielle medlemmer samme oplysninger og vejledning.
Kommentar
Når en investeringsforening eller en specialforening sælger egne investeringsbeviser til kunder, skal foreningen i medfør af § 45, stk. 3 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger udbede sig oplysning hos kunderne om deres finansielle stilling, investeringserfaring og målsætninger, som er relevante for gennemførelse af de ønskede tjenesteydelser. Endvidere skal den meddele de for kunden relevante oplysninger i sine kontrakter eller forretningsbetingelser. Desuden skal reglen i værdipapirhandelslovens § 3 om god værdipapirhandelsskik overholdes.
Markedsføringslovens regler, herunder reglen i lovens § 3 om vejledning, supplerer disse regler.
Formålet med retningslinjen er at sikre, at potentielle medlemmer træffer beslutning om at tegne medlemskab på et velinformeret grundlag.
En investeringsforening eller en specialforening skal efter markedsføringsloven ved henvendelser fra interesserede, og før den indgår aftale med nye medlemmer om tegning af medlemskab i foreningen sikre sig, at det potentielle medlem er tilstrækkeligt informeret om foreningen og dens aktiviteter. Dette kan ske ved udlevering af foreningens markedsføringsmateriale, prospekt, seneste regnskab, eller andet materiale om foreningen, der kan give et klart billede af foreningens investeringspolitik, risikoen ved foreningens investeringer, hvorledes man tegner og indløser beviser, omkostninger i forbindelse med forvaltningen af formuen, aftalerelationer mellem foreningen og depotselskab osv. samt på forespørgsel yde fornøden vejledning herom.
Såfremt en forening overlader salg af investeringsbeviser til en værdipapirhandler skal foreningen i aftalen med denne sørge for, at værdipapirhandleren på samme måde efterlever informations- og vejledningspligten overfor de potentielle medlemmer.
Hvis en investeringsforening eller en specialforening indgår en formidlingsaftale med en værdipapirhandler, som tilbyder handel via internettet og som ikke selvstændigt stiller oplysningsmateriale eller lignende til rådighed på sin hjemmeside, skal foreningen i aftalen med værdipapirhandleren sørge for, at værdipapirhandleren får en pligt til at indsætte et link til en hjemmeside, hvor der er tilstrækkelige oplysninger om foreningen, eksempelvis foreningens egen hjemmeside eller henvise interesserede til at søge fornøden vejledning eller evt. rådgivning andetsteds, inden der handles.
Denne informations- og vejledningsforpligtelse må ikke forveksles med den selvstændige rådgivningsforpligtelse, som en værdipapirhandler har til at yde en uafhængig og professionel rådgivning, som alene varetager kundens interesser jf. eksempelvis retningslinjerne om etik i pengeinstitutters rådgivning.
En investeringsforening eller en specialforening har pligt at informere og vejlede om sin virksomhed og sine produkter og efter omstændighederne yde vejledning herom, mens en værdipapirhandler har pligt til generelt at rådgive om foreningerne og disses forhold, når kunder henvender sig om investering i investeringsbeviser. Hvis værdipapirhandleren herudover har påtaget sig at formidle investeringsbeviser for en bestemt forening, har værdipapirhandleren pligt til at orientere kunder herom.
Forholdet til nært relaterede selskaber
- En investeringsforening eller en specialforening bør oplyse karakteren af de aftaler, den har indgået med nært relaterede selskaber samt om det væsentligste indhold af disse aftaler.
Kommentar
Når en investeringsforening eller en specialforening indgår aftaler med et nært relateret selskab er det af betydning for omverdenens vurdering af foreningens investeringspolitik m.m. hvilken grad af tilknytning- foreningen har til disse selskaber.
Foreningen bør offentliggøre oplysninger om karakteren af de væsentligste aftaler, den har indgået med sit depotselskab eller et selskab, som er koncernforbundet med foreningens administrationsselskab eller depotselskab, herunder aftaler om investeringsrådgivning, handel med værdipapirer, markedsføring og formidling af investeringsbeviser til kunder. Foreningen bør beskrive aftalernes væsentligste indhold, samt prisen for den ydelse foreningen modtager.
Offentliggørelse kan ske på foreningens hjemmeside på internettet eller i det markedsføringsmateriale, der almindeligvis udleveres til kunder.
- En investeringsforening eller en specialforening bør i videst muligt omfang tilstræbe alsidighed i anvendelsen af værdipapirhandlere, ligesom foreningen skal sikre sig, at foreningens værdipapirhandler til stadighed sker på konkurrencedygtige vilkår og til konkurrencedygtige priser.
Kommentar
Når eksempelvis et depotselskab til stadighed forestår såvel investeringsrådgivning som værdipapirhandel sammen med den lovpligtige kontrol af foreningen kan der opstå en vis afhængighed og hermed i visse tilfælde en interessekonflikt mellem depotselskabet og foreningen. Samme interessekonflikt kan opstå, når et fondsmæglerselskab forestår rådgivning, handel og salg. Retningslinjen skal søge at forebygge og modvirke dette.
En spredning i anvendelsen af værdipapirhandlere kan medvirke til at sikre investeringsforeningens eller specialforeningens uafhængighed, og at der handles på konkurrencedygtige vilkår, men kan på den anden side også bevirke, at foreningens handel hos den enkelte værdipapirhandler bliver for lille til at sikre foreningen de bedst mulige priser.
Retningslinjen udelukker ikke, at en forening, eksempelvis en mindre forening, udfra mere forretningsmæssige overvejelser vælger at placere størstedelen eller alle sine forretninger hos en værdipapirhandler, hvis dette må vurderes at give medlemmerne de bedst mulige vilkår.
- En investeringsforening eller en specialforening bør fastsætte klare og offentligt tilgængelige regler for sin eventuelle deltagelse i børsemissioner, som et nært relateret selskab forestår.
Kommentar
Retningslinjen skal ved at stille krav om udarbejdelse af klare og offentligt tilgængelige regler søge at forebygge den mulige interessekonflikt, der kan opstå, hvor et nært relateret selskab, som tillige er investeringsrådgiver for en forening, forestår en børsemission.
Offentliggørelse kan ske på foreningens hjemmeside på internettet og det markedsføringsmateriale, der almindeligvis udleveres til kunder, herunder i foreningens prospekt.
Handelsomkostninger
- En investeringsforening eller en specialforening bør offentliggøre foreningens handelsomkostninger, således at oplysningerne for private investorer fremstår som klare og let sammenlignelige. Desuden bør foreningen offentliggøre hvor stor en andel af sidste års handelsomkostninger, der relaterer sig til et nært relateret selskab. Ved handelsomkostninger forstås de omkostninger, som den der udfører en handel beregner sig for transaktionen.
Kommentar
Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 60343 af 26. november 1998 fastsætter regler for hvilke oplysninger foreningerne skal give i sine regnskaber, herunder oplysninger om handelsomkostninger. Regnskabs-bekendt-gørelsen er på tidspunktet for udstedelsen af disse retningslinjer under revision.
Retningslinjen supplerer disse regler. Formålet er at sikre, at det i markedsføringsmaterialet tydeliggøres overfor potentielle medlemmer, hvor meget foreningen betaler i handelsomkostninger til et nært relateret selskab og i hvor stort et omfang foreningen benytter dette selskab ved værdipapirhandel. Disse forhold kan være væsentlige oplysninger, når private investorer skal træffe beslutning om hvilken forening, de skal vælge at investere igennem. Oplysningerne bør derfor fremstå som let sammenlignelige med andre foreningers handelsomkostninger.
Efter retningslinjen bør en forening oplyse de priser foreningen betaler og skal betale for at handle værdipapirer gennem et nært relateret selskab, samt sidste regnskabsårs handelsomkostninger til dette selskab.
Hvis en forening handler værdipapirer uden at handelsomkostningerne ved handlen er opgjort særskilt mellem parterne, eksempelvis hvis der handles til nettopriser, bør foreningen oplyse på hvilken måde omkostningerne er beregnet.
Offentliggørelse kan ske på foreningens hjemmeside på internettet eller i det markedsføringsmateriale, der almindeligvis udleveres til kunder.
København, den 16. april 2002
Hagen Jørgensen
Se også Forbrugerombudsmandens notat om undersøgelse af investeringsforeningerne (pdf) fra juli 2001.