Forbrugerombudsmanden har siden markedsføringslovens § 6a trådte i kraft den 1. juli 2000 modtaget en lang række henvendelser vedrørende fortolkning og forståelse af markedsføringslovens § 6a. Forbrugerombudsmanden har på baggrund af de mange henvendelser besluttet at offentliggøre sin praksis på området, således at de erhvervsdrivende i højere grad selv er i stand til at vurdere, om et markedsføringstiltag er i overensstemmelse med § 6a.
Samtykkeregistre
Interessen har navnlig koncentreret sig om oprettelse af "samtykkeregistre" – dvs. registre eller databaser over personer, der har givet deres samtykke til at modtage direkte reklame på nærmere beskrevne interesseområder.
Det fremgår af § 6a, stk. 1, at der ikke må rettes henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post og telefax, medmindre den pågældende har anmodet om det.
På samme måde fremgår det, § 6a, stk. 2, sammenholdt med stk. 3, at der ikke må rettes henvendelse ved almindeligt brev eller adresserede reklametryksager til en person, der er registreret med en reklameundtagelse i CPR-registeret, medmindre den pågældende har anmodet om det.
En anmodning kan også have form af et samtykke
Forbrugerombudsmanden stiller samme krav til et samtykke, hvad enten det er et samtykke til at modtage reklame via elektronisk post, eller det er et samtykke – fra en person der har frabedt sig reklame i CPR-registeret – til at modtage almindelig post.
Forbrugerombudsmanden har udtalt, at et samtykke skal indhentes lovligt: Den erhvervsdrivende må ikke indhente samtykke via elektronisk post eller telefax. Hvor forbrugeren har en reklameframelding i CPR-registeret, må den erhvervsdrivende heller ikke henvende sig ved almindeligt brev. Derimod er det altid muligt via en hjemmeside, via husstandsomdelte reklamer eller radio- og tv-reklamer, at opfordre forbrugerne til at give et samtykke.
Formålet med § 6a er at sikre forbrugerne en effektiv beskyttelse mod uønskede kommercielle henvendelser. Det er derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at et samtykke til fremsendelse af reklamer bør være formuleret således, at det sikres, at forbrugeren forstår rækkevidden af sit samtykke, og at han altid kan tilbagekalde dette.
Forbrugerombudsmanden stiller tre krav til et samtykke:
Samtykkets indhold skal være konkretiseret. Det vil sige, at det klart og tydeligt skal fremgå, hvad der meddeles samtykke til. F.eks. er det nævnt i bemærkningerne, at der på bankområdet kan gives samtykke til at få oplysninger om "nye eller forbedrede indlånsmuligheder, nye eller forbedrede pensionsmuligheder" osv. Det vil på samme måde være muligt at indhente samtykke til reklamer for børnetøj, stuemøbler, havemøbler, bilforsikringer osv.
Det skal fremgå, hvilken kommunikationsform der meddeles samtykke til. Det vil sige, at den erhvervsdrivende bør oplyse, om forbrugeren modtager reklamer som traditionelt brev eller som elektronisk post.
Endelig skal samtykket gives over for en eller flere bestemte erhvervsdrivende.
Det tredje krav har i praksis vist sig at give anledning til flest problemer:
Kravet vil være opfyldt, hvis en erhvervsdrivende indhenter samtykke fra egne kunder for at opbygge sin egen samtykkedatabase.
Forbrugerombudsmanden har endvidere ikke haft indvendinger imod, at en erhvervsdrivende indhentede samtykke fra forbrugere med henblik på at skræddersy en ugentlig tilbudsavis i overensstemmelse med forbrugerens ønsker. Tilbudene vedrørte ikke den erhvervsdrivendes egne produkter, men var hentet fra andre virksomheder. I det beskrevne tilfælde blev forbrugernes navne og adresser ikke videregivet til andre, så reklamen kom fra den erhvervsdrivende selv, og forbrugerne kunne til enhver til tilbagekalde deres samtykke over for den erhvervsdrivende.
Forbrugerombudsmanden har imidlertid grebet ind over for et koncept, hvor en erhvervsdrivende tilskyndede forbrugerne til at tilmelde sig den erhvervsdrivendes interesse-database. Den erhvervsdrivende ville udleje adresserne til andre erhvervsdrivende og søgte i den forbindelse at indhente forbrugernes samtykke til, at en ikke nærmere angiven kreds af erhvervsdrivende kunne sende reklame til de pågældende. Den erhvervsdrivende tilkendegav, at forbrugerne, ved at frabede sig reklame i CPR-registeret og samtidig tilmelde sig interesse-databasen, selv ville kunne bestemme, hvilken reklame de modtog. Da forbrugerne ikke fik oplysninger om, hvilke og hvor mange erhvervsdrivende samtykket blev overdraget til, var det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at forbrugerne ikke kendte rækkevidden af deres samtykke. Det betød bl.a., at forbrugeren ikke var i stand til til enhver tid at kalde sit samtykke tilbage.
Havde konceptet været udformet således, at forbrugerne på forbånd vidste, hvem samtykket blev overdraget til, ville Forbrugerombudsmanden som udgangspunkt ikke have haft indvendinger mod dette. Forbrugerombudsmanden ville heller ikke have haft indvendinger imod konceptet, såfremt den erhvervsdrivende ville respektere en reklameframelding i CPR-registeret, idet der i så fald ikke kræves samtykke til at sende adresserede reklamebreve.
Et samtykke kan endvidere kun anses for gyldigt, hvis det er "informeret". Det vil sige, at forbrugeren skal være klar over, at han giver et samtykke. Det fremgår f.eks. af bemærkningerne til § 6a, at det ikke er tilstrækkeligt, at samtykket fremgår af den erhvervsdrivendes standardvilkår. Forbrugerombudsmanden har ved sin gennemgang af forskellige hjemmesider konstateret, at nogle erhvervsdrivende har på forhånd afkrydsede felter, hvoraf det fremgår, at forbrugeren (når han deltager i en konkurrence eller køber varer) giver sit samtykke til at modtage reklame. En sådan fremgangsmåde er efter Forbrugerombudsmandens opfattelse i strid med god markedsføringsskik, og samtykket vil heller ikke være gyldigt efter § 6a, fordi det ikke er udtryk for forbrugerens vilje eller ønske.
Præmiering
Forbrugerombudsmanden har konstateret, at erhvervsdrivende har tilbudt forbrugerne at deltage i en konkurrence, såfremt de gav et samtykke til at modtage markedsføringsmateriale.
Forbrugerombudsmanden har udtalt, at han som udgangspunkt er meget betænkelig ved, at forbrugerne på nogen måde præmieres for at give afkald på den beskyttelse, som tilkommer dem ifølge lovgivningen. Forbrugerombudsmanden finder f.eks., at en præmiering i form af deltagelse i en konkurrence er i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1, idet ordningen forskyder fokus fra det egentlige – nemlig at forbrugeren giver afkald på den beskyttelse, der følger af § 6a – til en ringe mulighed for at vinde i en konkurrence.
Betaling
Nogle erhvervsdrivende har spurgt Forbrugerombudsmanden, om det var i orden at tilbyde forbrugeren betaling for hver reklame, forbrugeren modtog.
Forbrugerombudsmanden har ikke indvendinger imod, at forbrugeren betales for at modtage reklame, såfremt ordningen er gennemskuelig for forbrugeren, således at han har mulighed for at afveje fordele og ulemper ved ordningen, at han til enhver tid kan få sine penge udbetalt kontant, og således at han i øvrigt frit kan kalde sit samtykke tilbage, når han ikke længere ønsker at deltage i ordningen.
Umyndige
Forbrugerombudsmanden er blevet spurgt, om det er lovligt at indhente et samtykke til f.eks. markedsføring via elektronisk post fra unge under 18 år. Forbrugerombudsmanden har udtalt, at det er hans opfattelse, at unge under 18 år kan give samtykke efter markedsføringslovens § 6a, i det omfang værgemålsloven og Forbrugerombudsmandens vejledning "Børn, unge og markedsføring" i øvrigt efterleves.
Hvornår er der tale om en henvendelse i reklameøjemed?
§ 6a finder kun anvendelse på henvendelser, der har til formål før eller siden at afsætte varer eller ydelser – det vil sige reklamer. Derimod vil fremsendelse af en avis ikke være omfattet af bestemmelsen, ligesom en meddelelse i bestående kundeforhold om, at den erhvervsdrivende har ændret telefonnummer, eller at en allerede bestilt vare kan afhentes, ikke betragtes som markedsføring i bestemmelsens forstand.
En erhvervsdrivende spurgte Forbrugerombudsmanden om bladindstik (reklamemateriale, der lægges i f.eks. et dameblad eller et pc-blad), der sendes til abonnenterne, var omfattet af bestemmelsen. Forbrugerombudsmanden udtalte, at bladindstik var omfattet af § 6a og henviste i den forbindelse til, at det udtrykkeligt var nævnt i bemærkningerne, at kuvertfyld – dvs. ren reklame, der vedlægges f.eks. en kontoudskrift – var omfattet af bestemmelsen. Dertil kom, at bladindstikket udgjorde et selvstændigt reklameelement i forhold til magasinet, som ikke i sig selv er omfattet af § 6a. Endvidere udtalte Forbrugerombudsmanden, at det forhold, at abonnenterne muligvis vidste, at der var reklame indlagt i magasinet, ikke kunne betragtes som et samtykke til at modtage reklame.
Forbrugerombudsmanden har udtalt, at det er en overtrædelse af reglerne, hvis den erhvervsdrivende henvender sig til en person, der er registreret med en reklameframelding i CPR-registeret for at meddele denne, at det er uhensigtsmæssigt, at personen har frabedt sig reklame, f.eks. fordi den erhvervsdrivende så ikke kan informere kunden om nye eller bedre produkter.
Konkurrencer
En erhvervsdrivende har spurgt Forbrugerombudsmanden, om det er muligt at henvende sig elektronisk til en forbruger og tilbyde denne at deltage i en ikke købsbetinget konkurrence. Forbrugerombudsmanden udtalte, at det var hans opfattelse, at konkurrencer iværksættes for at skabe opmærksomhed om virksomhedens navn og/eller produkter. Det var derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at henvendelse til en forbruger som led i afviklingen af en konkurrence har et kommercielt sigte og derfor vil være omfattet af markedsføringslovens § 6a. En sådan henvendelse kan derfor kun ske, hvis modtageren forudgående har anmodet om det.
Vennehvervning, tip en ven, send en hilsen mv.
Forbrugerombudsmanden har ved sin gennemgang af nogle erhvervsdrivendes hjemmesider konstateret, at erhvervsdrivende opfordrer forbrugerne til at orientere en ven om den erhvervsdrivendes hjemmeside eller produkter, eller at sende en hilsen (indeholdende reklame) til en ven via den erhvervsdrivendes hjemmeside. I nogle tilfælde bliver forbrugeren præmieret ved deltagelse i konkurrencer eller lignende.
Forbrugerombudsmanden har udtalt, at den erhvervsdrivende på denne måde reelt benytter forbrugeren til at videresende en reklame for den erhvervsdrivende til andre forbrugere. En sådan fremgangsmåde, hvor den erhvervsdrivende bruger forbrugeren som et redskab til at foretage en handling, som den erhvervsdrivende ikke selv må foretage, indebærer i sig selv en overtrædelse af § 6a, og den erhvervsdrivende kan straffes, jf. markedsføringslovens § 22, stk. 3.
Andet materiale om § 6a
Markedsføringslovens § 6a kan læses på Forbrugerombudsmandens hjemmeside.
I "Forbrugerombudsmandens rapport om handel og markedsføring på Internettet" redegøres generelt for de erhvervsdrivendes overholdelse af markedsføringsloven på Internettet, herunder § 6a. Rapporten findes ved at klikke her.
Forbrugerombudsmanden
10. november 2000