Markedsføringslovens § 6a [nu § 6] en ny regel i markedsføringsloven om uanmodet henvendelse til bestemte aftagere
Den 1. juli 2000 trådte § 6a [nu § 6] om uanmodet henvendelse til bestemte aftagere i kraft, jf. lov nr. 213 af 31. maj 2000, om ændring af lov om visse forbrugeraftaler, markedsføringsloven og visse andre love. Lovændringen gennemfører regler i henholdsvis fjernsalgsdirektivets artikel 10 (direktiv 97/7/EF, af 20/5-97) og ISDN-direktivets artikel 12 (direktiv 97/66/EF, af 15/12-97), der begge regulerer erhvervsdrivendes adgang til at foretage uanmodet markedsføring.
1. Anvendelsesområde
§ 6a [nu § 6] regulerer erhvervsdrivendes uanmodede henvendelser til bestemte aftagere med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, når henvendelsen rettes til aftageren ved hjælp af fjernkommunikationsteknik.
Erhvervsdrivende
Reglen omfatter kun erhvervsdrivendes henvendelser. Hvem, der må anses for at være erhvervsdrivende, afgøres i overensstemmelse med markedsføringslovens § 1. Det betyder, at fx private personer, politiske foreninger, foreninger med et almennyttigt formål, foreninger eller organisationer, der varetager medlemmernes private interesser samt offentlige myndigheder ikke er omfattet af bestemmelsen, medmindre de tillige udøver privat erhvervsmæssig virksomhed eller offentlig virksomhed, som kan sidestilles hermed, og henvendelsen rettes til nogen som led i denne virksomhed.
Forbrugerombudsmanden har ved sin gennemgang af nogle erhvervsdrivendes hjemmesider konstateret, at erhvervsdrivende opfordrer forbrugerne til at orientere en ven om den erhvervsdrivendes hjemmeside eller produkter eller at sende en hilsen (indeholdende reklame) til en ven via den erhvervsdrivendes hjemmeside. Funktionerne benævnes ofte »Tip en ven«, »Send en hilsen« eller lignende og indebærer, at en forbruger, der følger opfordringen, sender reklamemateriale eller et link til den erhvervsdrivendes hjemmeside til en person, der ikke har anmodet om det. I nogle tilfælde bliver forbrugeren præmieret for at »tippe« sin ven.
Sådanne funktioner, hvor den erhvervsdrivende bruger forbrugeren som et redskab til at foretage en handling, som den erhvervsdrivende ikke selv må foretage, er ikke omtalt i bemærkningerne. Tip-en-ven funktioner må imidlertid på baggrund af almindelige strafferetlige principper, herunder navnlig reglerne i straffelovens § 23 om medvirken, indebære en overtrædelse af § 6a [nu § 6], og den erhvervsdrivende vil kunne straffes, jf. markedsføringslovens § 22, stk. 3 [nu § 30, stk. 3].
Forbrugeren kan derimod ikke straffes, selvom det var ham, der sendte beskeden. Stiller den erhvervsdrivende alene en sådan funktion til rådighed, uden at forbrugeren derudover opfordres til eller præmieres for at benytte den, foreligger der nok formelt en vis anstiftelse eller medvirken fra den erhvervsdrivendes side, men det må alligevel anses for tvivlsomt, om denne ringe grad af medvirken kan føre til en domfældelse efter § 6a [nu § 6]. Dette synspunkt forudsætter, at den erhvervsdrivende ikke selv lægger markedsføringsmateriale ind i den e-mail, der sendes til tredjemand. Forbrugerombudsmanden har dog accepteret, at den erhvervsdrivende lægger et link ind til den pågældende hjemmeside.
Uanmodet
En henvendelse må anses for at være uanmodet, hvis modtageren ikke forinden har anmodet om at modtage henvendelsen. Se nærmere om kravene til en anmodning eller et samtykke nedenfor under pkt. 5.
Fjernkommunikation
Bestemmelsen omfatter alle henvendelser, der rettes til nogen ved brug af fjernkommunikation. Ved fjernkommunikation forstås telefoniske henvendelser, elektroniske henvendelser, henvendelser sendt ved telefax eller brev eller lignende.
Personlige henvendelser til forbrugeren på dennes bopæl er således ikke omfattet af reglen. Det samme gælder henvendelser, der rettes til nogen i et forretningslokale eller på offentligt sted.
Efter § 6a [nu § 6] gælder der et forbud mod at rette uanmodet henvendelse ved brug af elektronisk post eller telefax, mens fremsendelse af et almindeligt brev til en person eller en telefonisk henvendelse til en erhvervsdrivende er tilladt, medmindre den pågældende har frabedt sig henvendelsen. Efter lov om visse forbrugeraftaler § 2 [nu § 6] er det med enkelte undtagelser forbudt at rette uanmodet telefonisk henvendelse til forbrugere.
Bestemte aftagere
En henvendelse er rettet til en bestemt aftager, når henvendelsen er rettet til en eller flere personer ved deres navn og/eller adresse, telefonnummer eller lignende. Det er uden betydning, om der er tale om enslydende reklamemeddelelser sendt til flere personer. Kuvertfyld er også omfattet af bestemmelsen. Derimod er adresseløse forsendelser, tilbudsaviser, tv-reklamer og lignende, der sendes til en ubestemt kreds af mulige aftagere, ikke omfattet af bestemmelsen, jf. bemærkningerne s. 44.
Med henblik på afsætning af varer eller ydelser
§ 6a [nu § 6] finder kun anvendelse på henvendelser, der har til formål før eller siden at afsætte varer eller ydelser dvs. reklamer. Henvendelsen behøver ikke at indeholde et konkret tilbud eller at nævne specifikke produkter eller ydelser.
Fra Forbrugerombudsmandens praksis kan nævnes, at en erhvervsdrivende spurgte, om det er muligt uanmodet at henvende sig elektronisk til en forbruger og tilbyde denne at deltage i en konkurrence. Forbrugerombudsmanden udtalte, at det var hans opfattelse, at konkurrencer iværksættes for at skabe opmærksomhed om virksomhedens navn og/eller produkter. Det var derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at en sådan henvendelse har et kommercielt sigte og derfor vil være omfattet af markedsføringslovens § 6a [nu § 6].
Reklamer i aviser, medlemsblade, dagbladenes elektroniske nyhedsbreve mv., som sendes til en abonnent, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af bestemmelsen, medmindre reklamen må anses for at være henvendelsens hovedformål, eller den i øvrigt udgør et selvstændigt element jf. justitsministerens besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål nr. 2 vedrørende lovforslaget.
Derimod vil bladindstik (reklamemateriale, der lægges i fx et dameblad eller et pc-blad), der sendes til abonnenterne, være omfattet af bestemmelsen: Forbrugerombudsmanden har i en konkret sag udtalt, at bladindstik er omfattet af § 6a [nu § 6], og han henviste i den forbindelse til, at det udtrykkeligt er nævnt i bemærkningerne, at kuvertfyld dvs. en reklame, der vedlægges fx en kontoudskrift er omfattet af bestemmelsen. Dertil kom, at bladindstikket udgjorde et selvstændigt reklameelement i forhold til magasinet.
Erhvervsdrivendes nyhedsbreve vil være omfattet af forbudet, hvis sigtet med nyhedsbrevene er at reklamere for egne produkter eller at skabe opmærksomhed om den erhvervsdrivendes navn.
Forbrugerombudsmanden har også set eksempler på, at erhvervsdrivende har gennemført eller ladet gennemføre en markedsundersøgelse, som reelt var en reklame for den erhvervsdrivendes egen virksomhed. Det skal i den forbindelse nævnes, at Forbrugerombudsmanden finder det underordnet, hvad en henvendelse benævnes eller udgiver sig for at være, hvis en vurdering af henvendelsens indhold viser, at formålet med henvendelsen er at reklamere som nævnt ovenfor.
Henvendelser i løbende kundeforhold er også omfattet af bestemmelsen, hvis henvendelsen har det nævnte afsætningsformål, jf. herved bemærkningerne s. 23, spalte 2. Heraf fremgår det endvidere, at der ved vurderingen af, om en henvendelse er omfattet af det foreslåede forbud, må lægges betydelig vægt på, om den erhvervsdrivende har en egeninteresse i de dispositioner fra kundens side, som den erhvervsdrivendes henvendelse vedrører. Hvis det er spørgsmålet om erhvervelse af den erhvervsdrivendes egne produkter, der er i centrum, foreligger der markedsføring i den foreslåede bestemmelses forstand.
Fra Forbrugerombudsmandens praksis kan nævnes, at Forbrugerombudsmanden er blevet spurgt, om henvendelser rettet til forbrugere for at rådgive disse falder udenfor § 6a [nu § 6]. Forbrugerombudsmanden har udtalt, at loven ikke opererer med begrebet »rådgivning«, ligesom det efter hans opfattelse ikke kan tillægges nogen selvstændig betydning i spørgsmålet om, hvilke henvendelser der ikke er omfattet af bestemmelsen. Afgørende er, om henvendelsen har til formål straks eller senere at afsætte varer eller tjenesteydelser. Er det tilfældet finder § 6a [nu § 6] anvendelse.
Forbrugerombudsmanden nævnte som eksempler på henvendelser, der falder uden for bestemmelsen, henvendelser, der er nødvendige for at opfylde forpligtelser i henhold til lovgivning, henvendelser som led i opfyldelsen af et kontraktforhold samt henvendelser affødt af misligholdelse og praktiske servicemeddelelser som fx ændringer i adresseforhold og omlægninger/ændringer i aftale/policeforhold. Sådanne henvendelser skal bedømmes efter §§ 1 og 2 [nu § 3] i markedsføringsloven.
Det er således efter Forbrugerombudsmandens opfattelse muligt for fx et forsikringsselskab at rette henvendelse til en kunde som led i en løbende aftale for at oplyse, at den pågældende police som følge af ændret lovgivning er uhensigtsmæssig for kunden. Det vil derimod være i strid med § 6a [nu § 6], hvis selskabet samtidig i henvendelsen tilbyder alternative opsparingsprodukter, fx en ratepension, i stedet for den gældende kapitalpension. Dette gælder, selvom det ikke er selskabets eget produkt, hvis selskabets opnår en indtjening ved de pågældende produkters afsætning samt i tilfælde, hvor der er tale om koncernforbundne selskaber.
Forbrugerombudsmanden har endvidere set eksempler på, at erhvervsdrivende har rettet henvendelse til kunder, som den erhvervsdrivende havde et løbende kundeforhold til, for at meddele kunden, at det er uhensigtsmæssigt, at den pågældende har frabedt sig reklame i CPR, idet kunden så ikke vil kunne modtage tilbud om nye og bedre produkter.
Forbrugerombudsmanden har meddelt de pågældende erhvervsdrivende, at den beskrevne fremgangsmåde havde til formål at opnå forbrugerens samtykke til fremtidig markedsføring, og at en sådan henvendelse derfor ville være i strid med markedsføringslovens § 6a, stk. 2 [nu § 6, stk. 2]. Endvidere kunne fremgangsmåden være utilbørlig og i strid med markedsføringslovens §§ 1 og 2 [nu § 3], idet den ville kunne opfattes som et forsøg på ved unødigt at spille på frygt at få forbrugerne til at opgive den beskyttelse, som klart er tilsigtet i markedsføringslovens § 6a [nu § 6].
Erhvervsdrivendes uanmodede henvendelser til en person for at købe varer af denne vil efter bestemmelsens ordlyd ikke være omfattet af reglen, medmindre henvendelsen har til formål samtidig at afsætte egne varer eller ydelser.
2. § 6a, stk. 1 [nu § 6, stk. 1], Forbud mod anvendelse af elektronisk post, telefax og automatiske opkaldssystemer
Forbudet mod fremsendelse af reklame ved brug af elektronisk post, telefax eller automatiske opkaldssystemer gælder, uanset om modtageren er erhvervsdrivende eller forbruger, og uanset om der er tale om en fysisk eller juridisk person, jf. ordet »nogen«. Elektronisk post må forstås som enhver meddelelse, der sendes elektronisk. Omfattet er således ikke kun e-mails, men også for eksempel SMS-beskeder. Ved automatiske opkaldssystemer forstås automatisk opringning til telefonabonnenter. Når telefonen tages, afspilles automatisk et indtalt reklamebudskab. Dette fænomen kendes fra USA. Uanmodet fremsendelse af elektronisk post, telefax og automatiske opkaldssystemer er blevet forbudt, idet disse midler til reklamering anses for at være særligt påtrængende, da modtagelse af e-mails og telefax påfører modtageren omkostninger. Samtidig er der ved anvendelse af de nævnte kommunikationsteknikker mulighed for at »spamme« (masseudsendelse af reklamemateriale) en lang række modtagere, uden at der for den erhvervsdrivende er nævneværdige omkostninger eller besvær forbundet dermed, jf. bemærkningerne s. 24.
Allerede inden vedtagelsen af § 6a [nu § 6] anså Forbrugerombudsmanden uanmodet fremsendelse af reklame via elektronisk post for at være i strid med markedsføringslovens § 1, jf. herved de nordiske forbrugerombudsmænds fælles holdning fra 1998. Forbudet i stk. 1 gælder ikke, hvis modtageren forudgående har anmodet om henvendelsen. Se kravene til en sådan anmodning/ samtykke nedenfor under pkt. 5.
3. § 6a, stk. 2 [nu § 6, stk. 2] Andre direkte henvendelser
Stk. 2 regulerer fremsendelse af reklame ved brug af andre end de i stk. 1 nævnte midler til fjernkommunikation dvs. adresserede breve eller reklamer, telefoniske henvendelser (til erhvervsdrivende) eller lign. Bestemmelsen beskytter fysiske personer, dvs. forbrugere samt erhvervsdrivende personer dvs. personer, som driver en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab. En erhvervsdrivende må som udgangspunkt uanmodet sende breve og adresserede reklamer til fysiske personer. Personer kan imidlertid frabede sig direkte henvendelser fra den erhvervsdrivende. Det kan gøres ved at meddele den erhvervsdrivende dette eller ved at meddele CPR-registret i bopælskommunen, at forbrugeren ikke ønsker henvendelser i reklameøjemed. CPR udarbejder herefter hvert kvartal en liste over de personer, der har frabedt sig direkte markedsføring. Listen kaldes også »Robinsonlisten«. Den erhvervsdrivende må ikke kræve betaling for at modtage eller notere, at en person frabeder sig direkte markedsføring, eller at en anmodning om at modtage direkte markedsføring tilbagekaldes.
»Robinsonlisten«
Formålet med at give personer mulighed for at frabede sig uanmodede direkte reklamehenvendelser ved at lade dette registrere i CPR har været at sikre personer en adgang til effektivt at modsætte sig direkte markedsføring over for dem, jf. bemærkningerne s. 25, sp.1. Listen kaldes »Robinsonlisten«, hvilket ifølge bemærkningerne associerer til historien om Robinson Crusoe, der boede på en øde ø. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at loven skal fortolkes restriktivt, således at en tilmelding til »Robinsonlisten« indebærer en reel beskyttelse af forbrugerne. Det er vanskeligt for erhvervsdrivende personer at lade sig registrere på »Robinsonlisten« i deres egenskab af erhvervsdrivende, idet den erhvervsdrivende kun kan registreres på sin privatadresse. For de erhvervsdrivende, der ikke driver virksomheden fra privatadressen, er den eneste mulighed for at frabede sig direkte markedsføring ved brev og telefoniske henvendelser at meddele den erhvervsdrivende dette direkte.
Pligt til at konsultere en fortegnelse fra CPR
De erhvervsdrivende, der ønsker at rette direkte henvendelse til personer i markedsføringsøjemed, må forinden konsultere »Robinsonlisten«. Hvis personen figurerer på listen, må den erhvervsdrivende ikke rette uanmodet henvendelse til den pågældende.
Listen kan fås ved henvendelse til Indenrigsministeriets CPR-kontor i Birkerød. CPR-kontoret kan opkræve et mindre beløb, der dækker de omkostninger, der er forbundet med videregivelsen samt et mindre administrationsgebyr. Erhvervsorganisationer kan endvidere rekvirere listen med henblik på videregivelse til medlemsvirksomhederne. Listen må ikke videregives i videre omfang og må ikke offentliggøres. Erhvervsdrivende vil kunne få fortegnelsen leveret fra CPR på CD-ROM, på diskette, som filoverførsel, på kassettebånd, på papir m.m.
Hvis den erhvervsdrivende fx »vasker« sit kundekartotek op mod CPR-registret for at ajourføre adresserne, vil den erhvervsdrivende på et tidligere tidspunkt end ved udgivelsen af »Robinsonlisten« kunne blive bekendt med, at en person har frabedt sig direkte markedsføring. I så fald skal den erhvervsdrivende respektere dette.
Registrering i CPR-registret betyder samtidig, at den erhvervsdrivende ikke må videregive oplysninger om den pågældende person til markedsføringsformål. Reglerne om videregivelse af personoplysninger til markedsføringsformål findes i persondataloven, som administreres af Datatilsynet.
Telefoniske henvendelser til forbrugere. § 6a [nu § 6] indskrænker forbrugeraftalelovens undtagelsesbestemmelser Efter forbrugeraftalelovens § 2, stk. 1 [nu § 6, stk. 1], er det forbudt for erhvervsdrivende at rette uanmodet telefonisk henvendelse til forbrugere for at sælge varer eller ydelser.
Forbudet gælder ikke for sælgere af aviser, bøger, forsikringer og redningstjenester m.fl., jf. stk. 2. De nye regler betyder dog, at sælgere af disse produkter ikke må rette henvendelse til forbrugere, der står på »Robinsonlisten«. Reglerne giver også de forbrugere, der er irriterede over at modtage henvendelser fra telefonsælgere, mulighed for at frabede sig dette direkte overfor de erhvervsdrivende, uden at de generelt skal frabede sig reklame ved en notering i CPR.
4. Første gang der rettes henvendelse til en person, der ikke er anført på »Robinsonlisten«. § 6a, stk. 4 [nu § 6, stk. 4]
Da »Robinsonlisten« kun udarbejdes 4 gange om året, skal den erhvervsdrivende, første gang han retter henvendelse til en fysisk person, der ikke er anført på listen, tydeligt og på en forståelig måde oplyse om retten til at frabede sig direkte henvendelser fra den erhvervsdrivende. Den pågældende skal samtidig give personen adgang til på en nem måde at frabede sig sådanne henvendelser. Oplysningen skal ifølge bemærkningerne s. 44 være fremhævet og udformet således, at den ikke er unødigt vanskelig at tilegne sig. Det vil ikke være tilstrækkeligt, at oplysningen gives i den erhvervsdrivendes almindelige forretningsbetingelser, som udleveres til modtageren.
Forbrugerombudsmanden har flere gange konstateret, at oplysningerne om retten til at frabede sig direkte henvendelser blandes sammen med oplysninger om videregivelse af personoplysninger til markedsføringsformål. Dette skaber unødig forvirring hos forbrugerne og bør undgås. Den erhvervsdrivende skal give personen en nem adgang til at frabede sig direkte markedsføring. Dette kan ifølge bemærkningerne gøres ved at vedlægge en kupon, som modtageren kan krydse af og returnere, hvis han ikke ønsker reklamemateriale fra den erhvervsdrivende. Det kan ifølge bemærkningerne ikke kræves, at den erhvervsdrivende vedlægger en frankeret svarkuvert.
Forbrugerombudsmanden har modtaget mange klager fra forbrugere, der er indignerede over, at de skal returnere en kupon. Indignationen skyldes dels, at forbrugerne nogle gange tror, at de har indgået en aftale med den erhvervsdrivende, hvis de ikke returnerer kuponen, ligesom de finder det urimeligt, at de selv skal afholde omkostningerne til forsendelsen. Dette har givet Forbrugerombudsmanden anledning til at bemærke, at det er hans opfattelse, at den erhvervsdrivende lige så vel kan oplyse et telefonnummer, som betjenes af personer, der er gearede til at tage imod sådanne »frameldinger«. Oplysningen fra den erhvervsdrivende bør endvidere være så klart og forståeligt formuleret, at forbrugeren ikke får det indtryk, at der er indgået en aftale, hvis han ikke reagerer.
5. Samtykke til at modtage direkte markedsføring. § 6a, stk. 1 og stk. 3 [nu § 6, stk. 1 og 3]
Det fremgår af § 6a, stk. 1 [nu § 6, stk. 1], at der ikke må rettes henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post og telefax, medmindre den pågældende har anmodet om det.
På samme måde fremgår det af § 6a, stk. 2 [nu § 6, stk. 3], sammenholdt med stk. 3 [nu stk. 4], at der ikke må rettes henvendelse ved almindeligt brev eller adresserede reklametryksager til en person, der er registreret med en reklameundtagelse i CPR-registret, medmindre den pågældende har anmodet om det.
Der vil ikke kun være tale om en forudgående anmodning i tilfælde, hvor modtageren på eget initiativ anmoder om henvendelsen, men også i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende har indhentet modtagerens samtykke hertil, jf. bemærkningerne s.43.
Forbrugerombudsmanden stiller samme krav til et samtykke, hvad enten det er et samtykke til at modtage reklame via elektronisk post, eller det er et samtykke fra en person, der har frabedt sig reklame i CPR til at modtage almindelig post.
Et samtykke skal indhentes lovligt: Den erhvervsdrivende må ikke indhente samtykke via elektronisk post eller telefax. Hvor forbrugeren har en reklameframelding i CPR-registeret, må den erhvervsdrivende heller ikke henvende sig ved almindeligt brev, jf. herved også bemærkningerne s. 25. Derimod er det altid muligt via en hjemmeside, via husstandsomdelte reklamer eller radio- og tv-reklamer at opfordre forbrugerne til at give et samtykke.
Formålet med § 6a [nu § 6] er at sikre forbrugerne en effektiv beskyttelse mod uønskede kommercielle henvendelser. Det er derfor Forbrugerombudsmandens opfattelse, at et samtykke til fremsendelse af reklamer bør være formuleret og indhentet således, at det sikres, at forbrugeren er klar over, at han har givet et samtykke, og at han forstår rækkevidden af sit samtykke, og at han altid kan tilbagekalde dette.
Forbrugerombudsmanden stiller følgende krav til et samtykke:
A) Samtykket skal være »informeret«
Det vil sige, at forbrugeren skal være klar over, at han giver et samtykke. Det fremgår fx af bemærkningerne til § 6a [nu § 6], s. 25, at det ikke er tilstrækkeligt, at samtykket alene fremgår af den erhvervsdrivendes standardvilkår. Samtykket skal i så fald tillige være fremhævet over for den pågældende. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at den erhvervsdrivende bør sikre sig bevis for, at den pågældende person er klar over, at han meddeler et samtykke. Det kan fx ske ved, at personen krydser af i et felt, hvori han spørges, om han ønsker at modtage reklame eller i et separat felt skriver under på, at han afgiver et samtykke.
Forbrugerombudsmanden har ved sin gennemgang af forskellige hjemmesider og andet markedsføringsmateriale konstateret, at nogle erhvervsdrivende i bestillinger, kontrakter og lignende har på forhånd afkrydsede felter, hvoraf det fremgår, at forbrugeren giver sit samtykke til at modtage reklame, hvis han ikke foretager sig noget aktivt. En sådan fremgangsmåde er efter Forbrugerombudsmandens opfattelse i strid med god markedsføringsskik, og samtykket vil heller ikke være gyldigt efter § 6a [nu § 6], fordi det ikke er udtryk for forbrugerens vilje eller ønske.
B) Samtykkets indhold skal være konkretiseret.
- Det vil sige, at det klart og tydeligt skal fremgå, hvad der meddeles samtykke til. Fx er det nævnt i bemærkningerne s. 44, at der på bankområdet kan gives samtykke til at få oplysninger om »nye eller forbedrede indlånsmuligheder, nye eller forbedrede pensionsmuligheder« osv.
Det vil på samme måde være muligt at indhente samtykke til reklamer for børnetøj, stuemøbler, havemøbler, bilforsikringer osv.
- Det skal fremgå, hvilken kommunikationsform der meddeles samtykke til. Det vil sige, at den erhvervsdrivende fx bør oplyse, om forbrugeren modtager reklamen som traditionelt brev eller som elektronisk post.
- Endelig skal samtykket gives over for en eller flere bestemte erhvervsdrivende.
Interessedatabaser
Interessen har navnlig koncentreret sig om oprettelse af »samtykkeregistre« dvs. registre eller databaser over personer, der har givet deres samtykke til at modtage direkte reklame på nærmere beskrevne interesseområder.
Når det drejer sig om interessedatabaser eller samtykkeregistre, er det navnlig det tredje krav under litra B, der har givet anledning til problemer. Kravet vil være opfyldt, hvis en erhvervsdrivende indhenter samtykke fra egne kunder for at opbygge sin egen samtykkedatabase. Forbrugerombudsmanden har endvidere ikke haft indvendinger imod, at en erhvervsdrivende indhentede samtykke fra forbrugere med henblik på at skræddersy en ugentlig tilbudsavis i overensstemmelse med forbrugerens ønsker. Tilbudene vedrørte ikke den erhvervsdrivendes egne produkter, men var hentet fra andre virksomheder. I det beskrevne tilfælde blev forbrugernes navne og adresser ikke videregivet til andre, så reklamen kom fra den erhvervsdrivende selv, og forbrugerne kunne til enhver tid tilbagekalde deres samtykke overfor den erhvervsdrivende.
Forbrugerombudsmanden har imidlertid grebet ind over for et koncept, hvor en erhvervsdrivende tilskyndede forbrugerne til at tilmelde sig den erhvervsdrivendes interessedatabase. Den erhvervsdrivende ville udleje adresserne til andre erhvervsdrivende og søgte i den forbindelse at indhente forbrugernes samtykke til, at en ikke nærmere angiven kreds af erhvervsdrivende kunne sende reklame til de pågældende. Den erhvervsdrivende tilkendegav, at forbrugerne, ved at frabede sig reklame i CPR-registret og samtidig tilmelde sig interessedatabasen, selv ville kunne bestemme, hvilken reklame de modtog.
Da forbrugerne ikke fik oplysninger om, til hvilke erhvervsdrivende samtykket blev overdraget, var det Forbrugerombudsmandens opfattelse, at forbrugerne ikke kendte rækkevidden af deres samtykke. Det betød bl.a., at forbrugeren ikke var i stand til til enhver tid at kalde sit samtykke tilbage. Havde konceptet været udformet således, at forbrugerne på forhånd vidste, hvem samtykket blev overdraget til, ville Forbrugerombudsmanden som udgangspunkt ikke have haft indvendinger mod dette.
Forbrugerombudsmanden ville heller ikke have haft indvendinger imod konceptet, såfremt den erhvervsdrivende ville respektere en reklameframelding i CPR, idet der i så fald ikke kræves samtykke til at sende adresserede reklamebreve. Da den erhvervsdrivende fortsatte driften af interessedatabasen i strid med Forbrugerombudsmandens forståelse af loven, udtog Forbrugerombudsmanden i begyndelsen af 2001 stævning i sagen. Se nærmere om sagen.
Præmiering for meddelelse af samtykke
Deltagelse i konkurrencer
Forbrugerombudsmanden har konstateret, at erhvervsdrivende har tilbudt forbrugerne at deltage i en konkurrence, såfremt de gav et samtykke til at modtage markedsføringsmateriale. Forbrugerombudsmanden har udtalt, at han som udgangspunkt er meget betænkelig ved, at forbrugerne på nogen måde præmieres for at give afkald på den beskyttelse, som tilkommer dem ifølge lovgivningen.
Forbrugerombudsmanden finder fx, at en præmiering i form af deltagelse i en konkurrence er i strid med god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 1, idet ordningen forskyder fokus fra det egentlige nemlig at forbrugeren giver afkald på den beskyttelse, der følger af § 6a [nu § 6] til en ringe mulighed for at vinde i en konkurrence.
Betaling
Nogle erhvervsdrivende har spurgt Forbrugerombudsmanden, om det var i orden at tilbyde forbrugeren betaling for hver reklame, forbrugeren modtog. Forbrugerombudsmanden har ikke indvendinger imod, at forbrugeren betales for at modtage reklame, såfremt ordningen er gennemskuelig for forbrugeren, således at han har mulighed for at afveje fordele og ulemper ved ordningen, at han til enhver tid kan få sine penge udbetalt kontant, og således at han i øvrigt frit kan kalde sit samtykke tilbage, når han ikke længere ønsker at deltage i ordningen.
Umyndige
Forbrugerombudsmanden er blevet spurgt, om det er lovligt at indhente et samtykke til fx markedsføring via elektronisk post fra unge under 18 år. Forbrugerombudsmanden har udtalt, at det er hans opfattelse, at unge under 18 år kan give samtykke efter markedsføringslovens § 6a [nu § 6], i det omfang værgemålsloven og Forbrugerombudsmandens vejledning »Børn, unge og markedsføring« i øvrigt efterleves.
6. Forbrugerombudsmandens håndhævelse af § 6a [nu § 6]
Forbrugerombudsmanden har nøje fulgt, om bestemmelsen blev overholdt. Indtil videre har Forbrugerombudsmanden i tilfælde af konstaterede overtrædelser orienteret de erhvervsdrivende om reglerne. Ved klare overtrædelser af § 6a [nu § 6] vil Forbrugerombudsmanden kunne anvende den nye påbudsmulighed i markedsføringslovens § 19, stk. 2 [nu § 27, stk. 2]. Ved andre overtrædelser må det forventes, at Forbrugerombudsmanden, hvis der ikke kan opnås enighed med den erhvervsdrivende om forståelse af loven, vil anlægge en forbudssag. Det kan heller ikke udelukkes at Forbrugerombudsmanden vil oversende sagen til politiet til videre foranstaltning, idet bestemmelsen tillige er strafbelagt.
Forbrugerombudsmanden har modtaget en del henvendelser fra erhvervsdrivende, der har modtaget uanmodede reklamer via mail eller telefax. Forbrugerombudsmanden har imidlertid kun ganske undtagelsesvist taget sådanne sager op til behandling, idet han almindeligvis henviser erhvervsdrivende til selv at anmelde eventuelle overtrædelser af § 6a [nu § 6] til politiet. (2000-110/5-61)