22. juni 2000
Sag 2000-210/8-18
Ny lov om visse betalingsmidler
Den 1. juli 2000 træder lov nr. 414 af 31. maj 2000 om visse betalingsmidler (www.retsinfo.dk) i kraft. Loven erstatter betalingskortloven.
Den ny lov bygger på de samme grundlæggende principper som betalingskortloven.
- En generalklausul, der skal fremme og sikre velfungerende betalingsmidler, og som stiller krav til udstederen af betalingsmidlet til indretningen og driften af betalingssystemet.
- Hæftelses- og ansvarsregler, som sikrer, at brugeren ikke får et for vidtgående tab.
- Regler om Forbrugerombudsmanden som tilsynsmyndighed, som skal påse, at sikkerheden i betalingssystemerne er forsvarlig, og at loven i øvrigt overholdes.
- Registerregler, der sætter begrænsninger i de erhvervsdrivendes registrering af brugeradfærd.
Der er imidlertid tale om flere væsentlige ændringer, ligesom loven på flere punkter er blevet forenklet og i større grad tager hensyn til den teknologiske udvikling og udviklingen i samfundet i øvrigt.
Man kan sige, at den forenkling af reguleringen, der er sket, i større omfang end efter betalingskortloven overlader det til udstederne nærmere at føre principperne om gennemsigtighed, frivillighed og beskyttelse mod misbrug samt fortrolighed om brugerens anvendelse af betalingsmidlet ud i praksis. Det er således i første omgang udstedernes ansvar at sikre, at der bliver tale om velfungerende betalingsmidler og betalingssystemer, og at der tages de fornødne forbruger- og samfundsmæssige hensyn ved indretningen og driften.
De nye regler
Anvendelsesområde
Anvendelsesområdet er i forhold til betalingskortloven blevet præciseret og omfatter fremover også udtrykkeligt de såkaldte elektroniske penge, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 4.
Loven indfører samtidig en sondring mellem forudbetalte betalingsmidler og andre betalingsmidler, da lovens hæftelses- og ansvarsregler samt reglerne om dækning af udsteders og indløsers omkostninger som udgangspunkt ikke gælder for de forudbetalte betalingsmidler.
Loven gælder ikke for betalingsmidler, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.
Generalklausul
Den ny generalklausul indeholder en formålsbestemmelse, som skal være med til at sikre, at betalingsmidler er sikre og velfungerende, og at lovens generelle principper om gennemsigtighed, frivillighed, beskyttelse mod misbrug samt fortrolighed om brugerens anvendelse af betalingsmidlet iagttages ved indretningen og driften af et betalingssystem.
Loven indeholder fortsat et princip om frivillighed. Selvom flere af betalingskortlovens detailbestemmelser er ophævet eller omformuleret, vil der fortsat skulle tages hensyn til frivilligheden i forhold til brugerne, så betalingsmidler eller systemer ikke indrettes eller markedsføres på en for brugerne utilbørlig eller ubalanceret måde.
Generalklausulen sikrer Forbrugerombudsmanden en mulighed for at gribe ind, hvis lovens bestemmelser ikke findes at være opfyldt. Som tidligere vil det primært være udstederen, som Forbrugerombudsmanden vil rette henvendelse til, hvis der er behov for en dialog, men bestemmelsen udelukker ikke, at Forbrugerombudsmanden kan stille krav til indløseren eller andre, der varetager særlige opgaver i et betalingssystem. Er en udsteder eller et betalingsmiddel omfattet af den finansielle lovgivning og Finanstilsynets tilsyn, vil Forbrugerombudsmanden fortsat have et nært samarbejde med Finanstilsynet.
Forbrugerombudsmanden vil som hidtil foretage sikkerhedsundersøgelser af betalingssystemer og betalingsmidler omfattet af loven med bistand fra konsulentvirksomheder. Det må forventes, at sådanne undersøgelser vil blive udført i et videre omfang end hidtil, da dette fremover må vurderes at give Forbrugerombudsmanden det bedste indblik i, hvorvidt et betalingsmiddel eller et betalingssystem overholder lovens bestemmelser. I det omfang funktioner eller opgaver i betalingssystemet af udstederen bliver lagt ud til andre aktører, vil dette kunne øge behovet for sådanne undersøgelser.
Anmeldelse
Reglerne om anmeldelse er forenklet i forhold til betalingskortloven. Der skal fortsat ske en anmeldelse af udstedere til Forbrugerombudsmanden, men anmeldelsen skal alene indeholde oplysninger om udsteders navn, forretningssted, selskabsform samt det informationsmateriale, der skal gives en bruger i forbindelse med indgåelse af en aftale om anvendelse af et betalingsmiddel.
Sker der ændringer i informationsmaterialet eller i oplysningerne om udstederen, skal dette anmeldes.
Forbrugerombudsmanden har herudover mulighed for at udbede sig nærmere oplysninger om betalingsmidlet eller betalingssystemet.
Anmeldelsen skal ikke længere ske på særlige blanketter, men kan ske formløst. Ændringer i anmeldte forhold skal meddeles inden 8 dage efter ændringen er sket.
Oplysninger til brugerne
Det er fremover udstederen, der skal vurdere hvilke oplysninger, der skal gives en bruger i forbindelse med aftalen om adgang til at anvende et betalingsmiddel. Der skal imidlertid gives oplysninger, som sætter brugeren i stand til at anvende betalingsmidlet på en sikker og hensigtsmæssig måde, og der skal oplyses om typiske omkostninger ved brugen. Er der sikkerhedsmæssige krav, som brugeren skal efterleve, må der oplyses herom. Materialet må også indeholde oplysninger om, hvilket ansvar en bruger kan ifalde ved tredjemands misbrug af betalingsmidlet.
Det er således i høj grad overladt til udstederen selv at vurdere måden og formen disse oplysninger skal give på. For Forbrugerombudsmanden er det afgørende, at der gives brugeren et fyldestgørende materiale til at bedømme betalingsmidlet og brugen heraf.
Oplysningsforpligtelser efter anden lovgivning, fx kreditaftaleloven, skal selvsagt stadig overholdes.
Det skal for en ordens skyld bemærkes, at selve aftalen og aftaleindgåelsen fortsat skal efterleve aftaleretlige regler og principper samt bestemmelserne i markedsføringsloven.
Kvittering
Kvitteringskravet er lempet, således at der i større omfang end tidligere er givet mulighed for på anden måde end ved en papirkvittering at give oplysninger om, hvorvidt betalingstransaktioner er gennemført og, hvornår dette er sket.
Forbrugerombudsmanden skal imidlertid understrege behovet for tilstrækkelige oplysninger til brugeren om brugen af betalingssystemet, da dette er en forudsætning for at kunne kontrollere, opdage og gøre indsigelser i tilfælde af tredjemands misbrug, fejl eller lignende.
Refusionsret ved forudbetalte betalingsmidler
Som noget nyt har en bruger en ret til at få udbetalt en eventuel restværdi efter udløbet af en gyldighedsperiode på et forudbetalt betalingsmiddel. Krav herom skal være fremsat 1 år efter udløbet.
Er der ikke fastsat nogen gyldighedsperiode for betalingsmidlet, vil dette fortsat kunne anvendes, og brugeren har ikke noget krav på indløsning af betalingsmidlets restværdi, medmindre dette er aftalt.
Kontant betaling
Retten til at kunne betale kontant opretholdes. Dette gælder dog ikke ved fjernsalg eller ubemandede eller selvbetjeningsmiljøer.
Hæftelses- og ansvarsregler
Betalingskortlovens hæftelsesregler er skrevet sammen i én bestemmelse, nemlig lovens § 11. Reglerne er i øvrigt i det væsentligste uændrede.
Der er sket en ændring i reglerne for en udsteders og indløsers erstatningspligt, som følge af fejl.
Reglen er justeret i forhold til betalingskortlovens § 22, da det er fundet urimeligt, at en udsteder/indløser i en række situationer kunne blive ansvarlig for fejl på grund af forhold, som udstederen eller indløseren er uden reel indflydelse på.
Ansvars- og hæftelsesreglerne er i det væsentligste af civilretlig karakter, og Forbrugerombudsmanden vil derfor primært blot følge, hvorledes udstederne og indløserne efterlever bestemmelserne.
Registerregler
Registerreglerne er blevet omformuleret og præciseret i forhold til betalingskortlovens regler.
Udgangspunktet er, at oplysninger om hvor brugeren har brugt sit betalingskort, og hvad, der er handlet, er fortrolige, og kun må behandles, når dette udtrykkeligt er angivet i loven, jf. § 13, stk. 3 - 5.
Den almindelige registerlov skal herudover fortsat respekteres.
Forbrugerombudsmanden vil fortsat nøje følge, hvorledes oplysninger om brugerne behandles, og skal samtidig understrege, at reglerne suppleres af markedsføringslovens regler, herunder den ny bestemmelse i markedsføringslovens § 6a.
Dækning af udsteders og indløsers omkostninger m.m.
Med ændringerne af betalingskortloven i april 1999 overgik tilsynet med overholdelsen af §§ 20 og 20a i betalingskortloven til Konkurrencestyrelsen.
Reglerne og tilsynsbeføjelserne videreføres i lov om visse betalingsmidler.
Spørgsmål om overvæltning af udsteders eller indløsers omkostninger på forretningerne og opkrævning af gebyrer i denne forbindelse, skal således vurderes efter samme principper som har været gældende siden 1999. Konkurrencestyrelsen er tilsynsmyndighed efter disse bestemmelser.
Dispensationer, indberetninger m.m.
Dispensationer, som er meddelt i medfør af betalingskortloven, bevarer deres gyldighed. En række af disse dispensationer er meddelt af Forbrugerstyrelsen efter en bemyndigelse fra Erhvervsministeren. Dispensationerne er givet "indtil videre" eller for et begrænset åremål.
Forbrugerstyrelsen vil eventuelt i lyset af den ny lov foretage en gennemgang og vurdering af de tidligere meddelte dispensationer.
Forbrugerombudsmanden har fra en lang række udstedere periodisk modtaget forskellige former for indberetninger om betalingssystemers sikkerhed, misbrug m.m. Forbrugerombudsmanden forudsætter, at han fortsat modtager disse indberetninger, da disse fortsat vil være et væsentligt element i Forbrugerombudsmandens tilsynsvirksomhed og vurdering af sikkerhed m.m. i betalingssystemerne.
Bekendtgørelser efter loven og administrationsgebyrer
Forbrugerombudsmandens bekendtgørelse nr. 757 af 19. august 1994 om anmeldelses- og oplysningspligt i henhold til lov om betalingskort samt Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 31. juli 1995 om gebyr samt registrering og om databehandling i udlandet i medfør af betalingskortloven, bortfalder ved udgangen af juni 2000.
Omkostninger ved administration af loven vil dog fortsat blive pålignet anmeldte udstedere i forhold til betalingssystemernes omsætning. Erhvervsministeren vil snarest muligt fastsætte nærmere regler om gebyrets fastsættelse og om Forbrugerombudsmandens opkrævning heraf.
Behovet for udstedelsen af andre regler om lovens anvendelse og forståelse vil blive vurderet løbende. Loven giver således Erhvervsministeren adgang til at udstede supplerende regler.
Endelig vil de retningslinjer, der er udstedt i medfør af betalingskortloven, fortsat blive betragtet som gældende.
Med venlig hilsen
Hagen Jørgensen