Tinvarer m.v.

Vejledende retningslinier for markedsføring af tinvarer og tinlignende varer

af marts 1979

Varer, der markedsføres som "tinvarer", indeholder efter det for forbrugerombudsmanden oplyste i et ikke ubetydeligt omfang bly og andre metaller.

Statens Levnedsmiddelinstitut anser det på baggrund af hidtidige undersøgelser for at være forbundet med sundhedsrisiko at anvende "tinvarer", der samlet indeholder mere end 10% bly og antimon, i forbindelse med levnedsmidler.

Endvidere er "tinvarers" lødighed afhængig af sammensætningen mellem tin og andre, billigere metaller.

På denne baggrund har forbrugerombudsmanden efter forhandling med repræsentanter for tinvarebranchen, detailhandelen, Forbrugerrådet og Statens Levnedsmiddelinstitut udarbejdet nedenstående vejledende retningslinier for markedsføring af tinvarer og tinlignende varer:

1. Alle tinvarer og tinlignende varer, som fremstilles eller importeres med henblik på salg til forbrugere her i landet, skal inden videresalg ved prægning eller på anden måde være forsynet med oplysning om varernes indhold af tin. Angivelse i procent vil være tilstrækkelig.

De i punkt 1 nævnte varer skal endvidere, såfremt indholdet af bly og antimon samlet udgør mere end 10%, og de på grund af deres udformning må antages at kunne finde anvendelse i forbindelse med levnedsmidler, f.eks. krus, tal- lerkner, fade og skåle, forsynes med en iøjnefaldende etiket, der har følgende ordlyd:

                     "Indeholder bly og antimon, må ikke anvendes til levnedsmidler."

Det er forbrugerombudsmandens opfattelse, at forhandling af tinvarer og tinlignende varer, der ikke sker i overensstemmelse med de nævnte retningslinier, som altovervejende hovedregel må anses for at være i strid med § 2, stk. 1, og § 3 i lov nr. 297 af 14. juni 1974 om markedsføring [nu § 3, stk. 1, og § 7, jf. lov nr. 1389 af 21. december 2005 om markedsføring]. De nævnte bestemmelser lyder således: (udeladt)

Forbrugerombudsmanden, marts 1979