23. september 1994
Til erhvervs- og forbrugerorganisationerne m.v.,jf. vedlagte liste.
Ny markedsføringslov
Den daværende industriminister fremsatte i 1992 et forslag til ny markedsføringslov. Den nye regering ønskede imidlertid en række ændringer og fremsatte i marts 1994 et nyt lovforslag, som med visse ændringer blev vedtaget i maj 1994. Den nye lov træder i kraft den 1. oktober 1994.
- generalklausulen om god markedsføringsskik (§ 1)
- forbud mod vildledning m.v. (§ 2) [nu § 3]
- Sø- og Handelsretten som særlig kompetent domstol med forbruger- og erhvervsrepræsentanter som meddommere (§ 14) [nu § 21], og
- forbrugerombudsmanden som tilsynsførende (§ 15) [nu § 22].
De nye regler
- I den ny § 2, stk. 4 [nu § 3, stk. 4], er det nu udtrykkeligt bestemt, at rigtigheden af angivelser af faktiske forhold skal kunne dokumenteres.
- § 4 [nu § 12]om garantierklæringer og lignende omfatter kun forbrugere. Erklæringerne skal give modtageren en væsentlig bedre retsstilling end den, modtageren har efter lovgivningen.
- Forbudet mod tilgift opretholdes. [Forbuddet mod tilgift er ophævet pr. 1. januar 2007] Der er undtagelser for så vidt angår flyselskabernes "frequent flyer programmer", og der gives mulighed for, at industri- og samordningsministeren kan give andre virksomheder, der er i en tilsvarende international konkurrence, tilladelse til at yde tilgift.
- I § 8 [nu § 10] indføres et forbud mod ydelse af rabat eller anden ydelse ved brug af mærker, kuponer eller lignende, der er stillet til rådighed af erhvervsdrivende forud for køb. Sigtet er primært at forbyde rabat- og værdikuponer i reklame- brochurer, tilbudsaviser, dagblade m.v. Forbudet gælder imidlertid generelt.
- Reglerne om lodtrækning og præmiekonkurrencer ændres, således at alene købsbetinget deltagelse i tilfældighedskonkurrencer er omfattet af forbudet. Der gives endvidere mulighed for at afholde købsbetingede konkurrencer, såfremt den enkelte gevinsts størrelse og den samlede gevinstværdi ligger inden for beløbsgrænser, som fastsættes af industri- og samordningsministeren.
- I henhold til § 13 [nu § 20] kan forbud nu også anvendes over for handlinger i strid med lovens strafsanktionerede forbud.
- Der kan efter § 13 [nu § 20] gives påbud om genoprettelse af den forud for den ulovlige handling eksisterende tilstand.
- Det er udtrykkeligt i lovens § 13, stk. 2 [nu § 20, stk. 2], nævnt, at handlinger i strid med loven pådrager erstatningsansvar i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.
- I henhold til § 14, stk. 2 [nu § 21, stk. 2], vil det være hovedreglen, at offentlige straffesager om overtrædelse af markedsføringsloven behandles ved Sø- og Handelsretten i København.
- Det er i § 15, stk. 1 [nu § 22, stk. 1], bestemt, at Forbrugerombudsmandens tilsyn med, at loven overholdes, navnlig skal ske ud fra hensynet til forbrugerne.
- I § 16 [nu § 23] er indsat udtrykkelige bestemmelser om forhandlingsprincippet, og muligheden for, at der som led i en forhandling afgives tilsagn over for Forbrugerombudsmanden, omtales i lovteksten.
- Hidtidig praksis med udarbejdelse af retningslinier for markedsføring på nærmere angivne områder lovfæstes i loven § 17 [nu § 24].
- Hidtidig praksis med afgivelse af forhåndsbesked lovfæstes. I lovens § 18 [nu § 25] bestemmes, at Forbrugerombudsmanden på begæring afgiver udtalelse om sit syn på lovligheden af påtænkte markedsføringsforanstaltninger. Dette gælder dog ikke, såfremt en stillingtagen giver anledning til særlig tvivl, eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder.
- I § 20 [nu § 28] er indsat en bestemmelse om samling af erstatningskrav fra en flerhed af forbrugere. Forbrugerombudsmanden har mulighed for at indtale sådanne krav under ét, såfremt der er tale om ensartede krav i forbindelse med overtrædelse af markedsføringsloven.
- Det særlige kapitel om sikkerhedskrav til legetøj m.v. er nu indeholdt i produktsikkerhedslov af 18. maj 1994. Endvidere er den hidtidige beskyttelse af nationale kendetegn i den gældende lovs § 11 udgået. Beskyttelsen ligger nu i § 2 [nu § 3] om vildledning.
Nye vejledninger
Der er udarbejdet en ny vejledning om "Mængdebegrænsning og rabatter", ligesom de hidtidige vejledninger om "Tilgift og Konkurrencer" og om "Prisoplysninger" er reviderede.
Vejledningen om "Miljømarkedsføring" er i sommer blevet suppleret med en nordisk vejledning, som de nordiske forbrugerombudsmand er enige om. Den foreligger også i engelsk og fransk oversættelse, jf. Tema Nord 1994:562.
En vejledning til forbrugerne og de mindre erhvervsdrivende om etik i bankrådgivningen er undervejs. De nye retningslinier træder i kraft 1. oktober d.å.
Administration af loven
Forbrugerombudsmanden anvendte i 1993 i alt 15,7 årsværk til administration af markedsføringslov og betalingskortlov. Dette betyder, at prioritering af skiftende sags- og erhvervsområder er nødvendig. Heraf følger også tilsvarende nedprioritering af andre tilsynsopgaver.
I overensstemmelse med hidtidig praksis og den nye lovs § 16, stk. 1 [nu § 23], vil jeg som det væsentligste anvende forhandlinger til sikring af lovens overholdelse. Jeg finder det i denne forbindelse værd at bemærke, at systemet med udsendelse af retningslinier for markedsføring på nærmere angivne områder nu er blevet lovfæstet.
Med den nye mulighed for forbud også på strafsanktionerede områder må det påregnes, at jeg ofte vil fortrække denne mulighed frem for straffesager, især hvor ny praksis ønskes fastlagt. Det kan ikke udelukkes, at foreløbigt forbud nedlagt af Forbrugerombudsmanden efter lovens § 21 [nu § 29] lidt hyppigere vil kunne være aktuelt. Der kan her henvises til mine senest gennemførte forbud i sagerne om pantebrevsselskabers vægring ved afgivelse af pligtige rykningspåtegninger.
Selv om anvendelse af straffesager fortsat vil være det yderste indgrebsmiddel, må opmærksomheden henledes på bemærkningerne til den nye lovs § 22 [nu § 30], hvorefter der tilsigtes en skærpelse af strafniveauet ved overtrædelse af markedsføringsloven. Det er således navnlig hensigten, at der skal idømmes skærpede straffe, hvor overtrædelsen, bedømt efter markedsføringsindsatsens økonomiske størrelse, er af betydeligt omfang. Inden for rammerne af vore prioriteringer vil jeg derfor fortsat som udgangspunkt bede anklagemyndigheden om at rejse tiltale ved klare og gentagne overtrædelser af loven.
Som nævnt er det i lovens § 15, stk. 1 [nu § 22], bestemt, at mit tilsyn skal udøves, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne. Det fremgår imidlertid udtrykkeligt af bemærkningerne til loven, at Forbrugerombudsmanden ikke er afskåret fra at forholde sig til problemer vedrørende erhvervsinteresser og respekten for almene samfundsinteresser. Det kan således være relevant at inddrage erhvervsinteresser på områder, hvor erhvervsdrivende eller grupper af disse har samme beskyttelseshensyn som forbrugere.
I forbindelse med prioriteringen af min indsats vil jeg være særlig opmærksom på, om behandlingen af klager ved Forbrugerklagenævnet og de godkendte, private klagenævn viser, at der er generelle problemer for forbrugerne på et område.
Det er min hensigt i de kommende år særligt at rette opmærksomheden mod samspillet mellem offentligretlige og civilretlige aspekter af de sager, som er til behandling. Det er således i bemærkningerne til loven forudsat, at jeg fortsat skal have adgang til at indtræde i civile retssager på vegne af en forbruger, og som nævnt giver den nye § 13 [nu § 20] mulighed for at nedlægge sådanne påbud, som må anses nødvendige for at sikre genoprettelse af en forud for en ulovlig handling eksisterende tilstand. Udover udsendelse af berigtigende meddelelser o.lign. kan der blive tale om påbud om tilbagebetaling af ulovligt opkrævede beløb. Endelig vil jeg være meget opmærksom på mulighederne for at anvende den nye lovs § 20 [nu § 28], såfremt en flerhed af forbrugere har ensartede krav på erstatning. I disse tilfælde kan der være tale om, at den enkelte forbruger ikke magter at gennemføre en retssag, men hvor sagerne kan gennemføres, hvis kravene samles under ét.
Som hidtil vil jeg prioritere samarbejdet med mine nordiske kolleger meget højt. Det er af stor praktisk betydning, da mange sager og problemstillinger har klare fællestræk. For internationalt arbejdende virksomheder fremtræder de nordiske lande ofte som et samlet område, og både forbrugere og erhvervsliv kan få fordele af samarbejdet mellem forbrugerombudsmændene.
Også det bredere europæiske og internationale samarbejde inden for det internationale netværk af myndigheder på markedsføringsområdet lægger jeg vægt på. Pragmatisk samarbejde kan ofte vise sig problemløsende - også i situationer, hvor manglen på harmoniserede gennemførelsesregler volder vanskeligheder.
Lad mig afsluttende gøre et par bemærkninger af mere generel karakter.
Ikke sjældent spørges jeg om min holdning til erhvervslivets etik og selvjustits. Der ligger ofte i spørgsmålet, om ikke det er bedre med selvjustits, end at det offentlige - f.eks. Forbrugerombudsmanden - blander sig med en masse bureaukrati og regelfastsættelse til følge.
Mit svar er altid, at jeg har den største respekt for den selvjustits, en erhvervsvirksomhed pålægger sig selv at efterleve. Det at arbejde med etik i en virk- somhed i samspil med omgivelserne og sørge for, at de opstillede mål efterleves, er faktisk noget, alle virksomheder har brug for.
Det høres ofte, at for få danske virksomheder arbejder bevidst med den etiske dimension. Hvis det er rigtigt, ligger der en væsentlig opgave, som erhvervsorganisationerne har et medansvar for at tydeliggøre.
De kollektive bestræbelser på internationalt plan, som Det Internationale Handelskammer (ICC) udfolder gennem forskellige kodeks, er i den sammenhæng væsentlige, især også fordi de ikke giver anledning til sådanne uønskede konkurrencebegrænsninger, som kan forekomme ved branchetiltag. Men ICC´s kodeksarbejde er på den anden side næppe tilstrækkeligt til at sikre den enkelte virksomheds engagement i etikprocessen.
Rigtigt anvendt yder selvjustits et godt bidrag til fortolkning af, hvad der er god markedsføring, og selvjustits kan derfor være med til at skabe balancen mellem de tre interesser: erhvervslivets, forbrugernes og samfundets, som beskyttes ved markedsføringslovens generalklausul.
I denne forbindelse kan nævnes, at en af Forbrugerombudsmandens større opgaver i dette efterår er - efter Realkreditrådets eget initiativ - at indlede forhandlinger med relevante erhvervs- og forbrugerorganisationer og Konkurrencerådet om retningslinier for etik i realkreditvirksomhed.
Med venlig hilsen
Hagen Jørgensen
Forbrugerombudsmand
Vedlagte brev af 23. september 1994 er sendt til:
Dansk Industri, H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København K.
Det Danske Handelskammer, Børsen, 1217 København K.
Dansk Handel og Service, Fredericiagade 16, Postboks 2095, 1014 København K.
Håndværksrådet, Amaliegade 31, 1256 København K.
Landbrugsrådet,Axeltorv 3, 1609 København V.
Arbejderbevægelses Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1651 København V.
Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 2188, 1017 København K.
Finansrådet, Amaliegade 7, 1256 Kebenhavn K.
Assurandør-Societetet, Amaliegade 10, 1256 København K.
Realkreditrådet, Vesterbrogade 4 A, 1620 København V.
Advokatrådet, Kronprinsessegade 28, 1306 KObenhavn K.
Danske Reklamebureauers Brancheforening, Snaregade 12, 1205 København K.
Dansk Markedsføringsforbund, Vesterbrogade 24, 1620 København V.
Dansk Annoncørforening, Læderstræde 32-34, 1201 København K.
Dansk Postordreforening, Rosenvængets Alle 25, 3., 2100 København Ø.
Dansk Dagligvareleverandør Forening, Kronprinsessegade 34, 1306 København K.
De Sanvirkende Købmandsforeninger i Danmark, Svanemøllevej 41, 2900 Hellerup
Dansk Textil Union, H.C. Andersens Boulevard 48, 1553 København K.
Fællesforeningen for Danmarks 8rugsforeninger, Roskildevej 65, 2620 Albertslund
Danske Andelsselskaber, Vester Farimagsgade 3, 1606 København V.
Landsforeningen Loyal Handel, Bredgade 41, 1260 København K.
Statens Husholdningsråd, Amagerfælledvej 56, 2300 København S.
Dansk Varefakta Nævn, Amagerfælledvej 56, 2300 København S.
Dansk Standard, Baunegårdsvej 73, 2900 Hellerup
Danske Dagblades Forening, Skindergade 7, 1159 København K.
Dansk Fagpresse, Sommerstedgade 7, 1718 København V.
Dansk Magasinpresse, Gothersgade 35, 1123 København K.
Landsrepræsentationen for Danske Distriktsblade og Lokalaviser, Skindergade 7, 1159 København K.
Forenede Danske Motorejere, Firskovvej 32, 2800 Lyngby
Oliebranchens Fællesrepræsentation, Vognmagergade 7, 1120 København K.
TVR Reklame A/S, Bernstorffsvej 154, 2900 Hellerup
Radio-TV Reklamenævnet, Kulturministeriet, Nybrogade 2, 1203 København K.
Industri- og Samordningsministeriet, Slotsholmsgade 12, 1216 København K.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1604 København V.
Finanstilsynet, Gl. Kongevej 74 A, 1850 Frederiksberg C.
Konkurrencerådets Sekretariat, Nørregade 49, 1165 København K.
Justitsministeriet, Slotsholmsgade 10, 1216 København K.
Professor, dr.jur. Mogens Koktvedgaard, Københavns Universitet, De Retsvidenskabelige Institutter, Studiestræde 6, 1455 København K.
Professor Børge Dahl, HandelshØjskolen i København, Juridisk Institut, Nansensgade 19, 1366 København K.
Århus Universitet, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C.
Odense Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M.
Roskilde Universitetscenter, Postboks 260, 4000 Roskilde
Aalborg Universitetscenter, Langagervej 2, Postboks 159, 9100 Aalborg
Sø- og Handelsretten i København, Bredgade 70, 1260 København K.
Forbrukerombud Kjersti Graver, Postboks 8173 Dep., N-0034 Oslo 1, Norge
Konsumentombudsmann Erik Mickwitz, PB 306, Helsinki, SF-00531, Finland