Forbrugerombudsmandens "hyrdebrev"
af 3. oktober 1990
Til erhvervsorganisationerne
Ved forskellige lejligheder i forskellige konkrete og generelle sager har jeg søgt at formulere en målsætning for, hvorledes Forbrugerombudsmanden bedst løser opgaverne omkring administration af markedsføringslovgivningen.
Naturligvis er der på mange områder en omfattende administrativ praksis og domstolsafgørelser at støtte sig på. Men der sker jo også noget i samfundsudvikling og ikke mindst markedsudvikling og teknologisk udvikling, som kræver ny vurdering og ny formulering af god markedsføringsskik og dermed af Forbrugerombudsmandens praksis.
Det er min opfattelse, at Forbrugerombudsmanden så vidt muligt skal bistå virksomheder med vurderingen af branche- og forbrugerforhold, som er væsentlige for virksomhedernes fastlæggelse af markedsføringsinitiativer.
Det er virksomhederne, der har ansvaret for deres markedsføring - ikke Forbrugerombudsmanden. Hvis en virksomhed føler trang til foranstaltninger tæt op til eller "på kant" med lovgivningen, skal man imidlertid ikke regne med min rådgivning i, hvor tæt på lovens grænser man kan komme uden at overskride disse. Det er virksomhedernes eget ansvar, at lovgivningen overholdes. Såfremt virksomheder markedsfører sig i strid med gældende regler, må man være forberedt på tættere markering fra min side. Det kan også give sig udslag i hyppigere og hurtigere overvejelser om sagsanlæg, hvis henstillinger herfra tilsidesættes.
Foretrækker virksomhederne at være kreative i ordets bedste forstand i deres markedsføring, kommer man ikke til at høre fra mig.
Jeg vil som hidtil på områder, hvor behovet er tilstede søge fastlagt retningslinier for god markedsføringsskik. Jeg lægger i den forbindelse afgørende vægt på at søge opbakning til sådanne retningslinjer både fra erhvervsliv og forbrugere. Kun derved sikres accept og gennemslagskraft.
Der er desværre alt for mange overtrædelser af markedsføringslovens forbudsbestemmelser om tilgift (§ 6) [tilgiftsforbuddet er ophævet pr. 1. januar 2007] og om præmiekonkurrencer (§ 8) [nu § 11].
Jeg erkender, at konkurrence i mange brancher er hård. Den stramme finanspolitik gør sin virkning! Men det er nu ikke nogen acceptabel undskyldning for lovbrud.
Gode ord og henstillinger - sikkert også i rigt mål fra erhvervsorganisationnernes side - hjælper nok kun over for dele af erhvervslivet.
Jeg er derfor blevet nødt til mere systematisk at tage strafbestemmelserne i brug. I den sidste måneds tid har vi bedt anklagemyndigheden foretage efterforskning og/eller rejse tiltale i en lang række sager, hvor jeg finder, der er tale om klare overtrædelser af § 6 eller § 8 eller om gentagne overtrædelser.
Den linie vil indtil videre blive fulgt. På dette område må kravet om, at Forbrugerombudsmanden skal forhandle, hvile. Jeg har forsøgt at forhandle, men overtrædelserne fortsætter. Det kan ikke være uvidenhed om reglerne, der spiller ind.
Også overtrædelser af bestemmelsen i markedsføringslovens § 2 [nu § 3] om, at der ikke må anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser, er strafbare. En strammere kurs er også nødvendig her ved klare og gentagne overtrædelser. Bestemmelsens udformning rummer imidlertid nok lidt større spillerum for fortolkning end §§ 6 og 8. Så hvis virksomhederne helst er fri for straffesager, er det nok sikrest, som nævnt ovenfor, at holde sig fra "kanten".
Den strammere kurs ved overtrædelse af de strafbelagte bestemmelser vil forhåbentlig give resultater i form af specialpræventiv effekt over for de direkte implicerede. Men der er også brug for en mere generel præventiv effekt på erhvervslivet, som vil kunne tilstræbes ved større offentlighed omkring den forstærkede indsats.
Forbrugerombudsmanden vil derfor med jævne mellemrum orientere offentligheden om, hvilke større eller principielle sager, der i øjeblikket verserer, hvilke sager der er oversendt til politiet, samt hvilke af brancherne, der underkastes nærmere undersøgelser m.v. Offentliggørelsen om selve oversendelsen til politiet vil normalt ske i anonymiseret form. I det omfang, der bliver tale om bøder, vil jeg dog normalt orientere offentligheden om den dømtes identitet.
Man kunne af ovenstående måske få det indtryk, at det efter Forbruger- ombudsmandens opfattelse står sløjt til med god markedsføringsskik. Det er ikke tilfældet. Jeg mener, niveauet i Danmark står sig godt med andre landes, og jeg har heller ikke lagt skjul på min tilfredshed med de ikke så få områder og initiativer, som bærer præg af, at virksomhederne bevidst har lagt vægt på at afbalancere markedsføringshensynene til erhverv, forbrugere og samfundet.
Med venlig hilsen
Hagen Jørgensen
Forbrugerombudsmand