Gå til resume Gå til indhold

Prisen for juridisk rådgivning må i et vist omfang være relateret til erstatningens størrelse

forbrugerombudsmandens sager
Sag

Forbrugerombudsmanden vurderede, at det ikke er i strid med lov om juridisk rådgivning, at en juridisk rådgiver fastsætter sin pris således, at prisen for rådgivningen højst kan udgøre en bestemt andel af den erstatning, som forbrugeren modtager, hvis sagen vindes.
Gå til indhold
Forbrugerombudsmanden modtog en klage over en erhvervsdrivende, som tilbød juridisk rådgivning. Klagen vedrørte den måde, som rådgiveren beregnede deres honorar på. 

Når en forbruger indgik en rådgivningsaftale med rådgiveren, var prisen for rådgivningen 1.500 kr. plus moms pr. time, dog således, at det samlede beløb aldrig kunne overstige 35 % af forbrugerens udbytte, hvis forbrugeren vandt sagen. 

Forbrugerombudsmanden vurderede, at beregningsmetoden ikke var i strid med § 3, stk. 4, i bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning, hvorefter en rådgiver ikke må indgå en rådgivningsaftale, hvor prisen for rådgivningen udgør en andel af det udbytte, som kunden måtte opnå ved gennemførelse af sagen.  

Forbrugerombudsmanden besluttede derfor at afslutte sagen.
Sagsnummer:
15/08640
 
Lovgrundlag:
Bekendtgørelse om god skik for juridisk rådgivning § 3, stk. 4.
 
Sidst opdateret:   10. februar 2017